Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/65

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

59

Freden.

i festlige Dandse! 780
Gudernes Bryllupper besyng,[1]
og Mændenes Gilder
og Heltenes blomstrende Fester!
Men kommer Karkinos hid,[2]
og bønfalder dig om, 785
med hans Sønner at dandse i Choret,
aldrig bønhøre du ham!
aldrig indlad dig med dem!
Nei tænk: det Huus-Vagtler er[3]
Alle tilhobe, 790
langhalsede Dandsere,
Dvergefigurer,
Gedemøgsknolde,
Maskinmagere.
Ja selv sagde Faderen, 795
da med et Drama han nedkom
heelt mod Formodning:
„Om Aftenen aad dog Katten det.”

Andet Halvchor.

Derfor bør den kløgtige Skjald
til yndiglokkede Chariter 800
en Lovsang istemme,
naar Svalen, Foraarets Bud,

  1. Gudernes Bryllupper, f. Ex. Peleus med Thetis, Ares med Afrodite &c.
  2. Karkinos (Krebs) var Fader til en heel Slægt af alskens daarlige og stygge Theater-Kunstnere, og havde selv skrevet et Drama, „Muserne”, som faldt igjennem.
  3. Vagtler pleiede at opfødes og afrettes til Kamp.