Side:Gamle billeder.djvu/298

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

294

Friserapparater. Naar man da paa disse Farter mødte hende, trippende paa højhælede Sko over Stenbroens Bjerge og Dale og de dybe, stærkt rindende Rendestenes Strømhvirvler midt i smalle Gader, kom man let til at tænke paa de smaa, fede Papegøjer, som falbødes paa Torv og Stræde af hjemvendte Ostindiefarere.

Naar Mutter Prantl kom hjem, mødte hendes kunstneriske Plejebarn i en diskret vid, sort Slags Slaabrok, altid med en naturlig Buket Vintergækker eller hvide Krokus i Brystet, og efterhaanden som Aarstiden skred frem, med andre Blomster, men altid hvide. Mutter Prantl gav sig da til at lave Mad i den treetages Kakkelovns nederste Hvælving. Efterhaanden som den danske Student vænnede sig til Flæskesuppen med den svømmende fede Bolle (Knödel) i, Lammestegen, let krydret af Løg, Makkaroni med kraftig Jus, de smalle Omeletskiver (Kaisersschmarren) maatte han er kende, at hun havde besørget de Gøglertrupper, hun havde rejst med, ret godt affodrede. Han rimpede nu Næse af sin Husværtindes flove hjemlige Barnemad. Han var ikke hjemme fra eller fra sit Logis forvænt med Service. Det generede ham ikke, at Parykker og Skabilken hoveder, saa at sige, sad med til Bords. Under alt dette kvidrede hun som en gammel Stuefugl, der har faaet Lov til at hoppe rundt paa Gulv og Møbler.

Madam Marion fordrede ikke stræng Page-