131
Alexander Hamilton.
kom jo Afgørelsen kun efter en haard Kamp, der truede med at sprænge Unionen — og maaske havde sprængt den, hvis Grunden ikke var bleven lagt paa en saa klog og solid Maade.
Mange havde været tilbøjelige til at gaa endnu mere paa Akkord, fordi de ikke troede, at Folkestemningen var for saa megen Centralisation af Magten, som det endeligt vedtagne Udkast fastslog. Da der faldt Ytringer i denne Retning, rejste Washington sig fra sin Formandsstol og sagde: »Det er kun altfor sandsynligt, at ingen Plan, vi foreslaa, vil blive antagen. Maaske maa endnu en haard Kamp udholdes. Men hvorledes kunne vi senere forsvare vort Værk, dersom vi, for at behage Folket, tilbyde, hvad vi selv misbillige?«
Efter lange Debatter og skarpe Sammenstød vedtoges Forfatningsudkastet. Konventet havde da siddet i fire Maaneder. Det var et højtideligt Øjeblik, da Udkastet skulde underskrives. Da Washington greb Pennen, sagde han: »Dersom denne udmærkede Konstitution forkastes af Staterne, vil der neppe være Lejlighed til at sætte en anden i dens Sted; — den næste vil blive skreven med Blod!« Men den gamle Benjamin Franklin havde lysere Forhaabninger. Idet han pegede paa en Sol, som var afbildet over Formandsstolen, sagde han: »Medens vi sad og forhandlede, var jeg ofte i Tvivl, om det var en opgaaende eller nedgaaende Sol dér; nu er jeg vis paa, at det er en opgaaende Sol!« —
Endnu var der dog et stort Arbejde at gøre. Udkastet skulde vedtages af folkevalgte Forsamlinger i de enkelte Stater. Her var flere Steder en meget stærk Modstand at overvinde. Hamilton traadte nu igen i Skranken for sin Yndlingstanke. Sammen med Madison og Jay (en amerikansk Retslærd, der havde udmærket sig under Fredsforhandlingerne i Versailles) udgav han fra Oktober 1787 til August 1788 en Række Flyveskrifter under fælles Titel af »The Federalist«, i hvilke alle Forfatningens Bestemmelser forklaredes og begrundedes, dels ved almindelige, fra den menneskelige Natur udgaaende Betragtninger, dels ved historiske Eksempler, dels ved Henblik paa de faktiske Forhold. Hamilton har selv forfattet den aller største Del af dette Skrift, som man har kaldet Republikanismens Bibel, og som fortjener
