Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/256

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

242

Kampen mellem gamle og nye Tanker.

vindes. Da kan Slægtens Fremtid kun reddes gennem de individuelle Variationen Hver enkelt Variation, hver enkelt Nuance af det almindelige Mennesketema betyder Mulighed for nye Erfaringer, nye Udblik og Opdagelser, der kunne komme det fortsatte Liv til Gode. Der udkom i England noget over Midten af Aarhundredet to Bøger, af to af Englands største Forskere i dette Aarhundrede, der hver fra sit Synspunkt talte de individuelle Variationers Sag. Det var Stuart Mill's Bog om Friheden og Darwins Bog om Arternes Oprindelse. Stuart Mill talte den individuelle Friheds Sag, fordi det gjaldt om, at der var saa mange selvstændige Udgangspunkter for Udviklingen som muligt, og Darwin paaviste de individuelle Variationer hos Dyr og Planter som Betingelse for Udviklingen af nye Former. Naar vi i den nyeste Tid saa ofte se Individualiteten blive gjort gældende paa en forceret Maade, naar f. Eks. i Literaturen sære Karakterer og sære Situationer fremstilles med Forkærlighed, saa er det et Tegn paa en Trang og en Sans, som er i Færd med at vaagne, og som kan føre Adskilligt med sig, der ikke er sundt, men som dog kun ved at faa Lov at komme ind under Livets og Erfaringens egen Tugt kan finde sine Grænser. Ikke ved Moraliseren udefra, men ved Tillid til det personlige Livs Evne til at finde sine egne Regler, til at arbejde sig ud af sine Kriser til nyt organisk Liv, — og ved at holde de store Idealer og Betingelser for aandelig Sundhed fast vil det lykkes at redde de sande Værdier gennem Kritikens og den tilsyneladende Opløsnings Skærsild.

Vor Tid frembyder paa det aandelige Omraade et Billede af broget Forvirring. Der er dem, der holde paa det Gamle for enhver Pris, — der er dem, der med let Hjerte give det til Pris, uden at føle Trang til noget Nyt, — der er dem, der sørge over, at de gamle Tider ere forbi. uden at kunne haabe Noget af de nye, — og der er endeligt dem, der have Programmet for det Nye færdigt i alle Rubriker og utaalmodige fordre, at det Gamle skal give Plads for de nye Herligheder. Filosofens Opgave er det gennem stille Forsken at finde Midler til at prøve Kraften