31
Tvivlens Historie i den nyere Tid.
sig hvad der foregaar ved de kemiske og fysiske Processer. Der gives dog fremragende Fysikere, som helst ville være fri for det og holde sig til at beskrive selve Bevægelserne eller Virksomhederne. I ethvert Tilfælde har Naturvidenskaben Intet at gøre med og véd Intet om, hvad der foregaar i Atomets Indre. Det er Forholdet mellem Atomerne, disses Omlejringer og indbyrdes Tiltrækken og Frastøden, der spiller en Rolle ved Naturforklaringen. Og det er disse samme Processer, til hvilke Erfaringen viser os Bevidsthedsfænomenerne knyttede. Bevidsthedsfænomenerne hænge da sandsynligvis sammen med hvad der foregaar mellem Atomerne. med disses Omlejringer og svingninger, ikke med mystiske Tilstande i »selve« Atomerne. — Dog dette er Noget, som kun en længere Udvikling kunde give fuld Klarhed. —
Ikke blot paa Erkendelsesteoriens, ogsaa paa Etikens Omraade har ifølge Dr. Starcke Skepticismen endnu for meget Raaderum.
Rousseau og Kant havde, som allerede omtalt, hævdet Muligheden af en Etik paa rent menneskelig Grund. Men de overvandt, efter Dr. Starckes Opfattelse, dog ikke Skepticismen. Denne ytrer sig hos dem — og senere i den hele rationalistiske Retning — i en Disharmoni mellem Individets Natur og den etiske Fordring, en Disharmoni, der bliver saa meget des stærkere, som ifølge Kant den etiske Fordring udspringer af selve Menneskets Natur. Troen paa, at det Etiske vil bestaa og sejre i Verden, kan da kun fastholdes, naar man tager Teologien til Hjælp og i den religiøse Tros Form slaar det fast, man ikke kan begrunde ad Erkendelsens Vej. Kant opstillede som bekendt i Form af religiøse Postulater af etiske Grunde Antagelser, han i sin Fornuftkritik havde berøvet ethvert teoretisk Grundlag, »Man tror,« som Dr. Starcke udtrykker det, »paa en verdensstyrende Gud, fordi man alene saaledes kan værne om sin Tillid til Moralens Magt.« Det er Manglen af et teoretisk Grundlag, som giver denne Anskuelse en skeptisk Karakter.
Men ogsaa i andre moderne etiske Retninger finder Forfatteren en lignende Disharmoni og Skepticisme. Baade Udviklingslærens Moral og Velfærdsmoralen have efter hans Op-
