38
Tvivlens Historie i den nyere Tid.
andring. Den, som hengiver sig til de sympatiske Tilskyndelser og lader sin Egoisme dæmpes, faar derved et helt nyt Synspunkt for sin Vurdering, saa at han kommer til at drage Konsekvenserne af sit Eksperiment fra et helt andet Grundlag, end han begyndte fra.
Der vil derfor stedse være Plads for Skepticisme med Hensyn til Muligheden for en rationel Etik. Da det psykologiske og historiske Grundlag er forskelligt, maa de Systemer, der bygges derpaa, ogsaa blive forskellige, selv om de alle tage deres Udgangspunkt i den virkelige Menneskenatur. Denne er i Vorden og Udvikling og omfatter mangfoldige og ofte modstridende Elementer, af hvilke snart et, snart et andet skyder sig frem med særlig Kraft. Om den historiske Udvikling en Gang vil medføre fuldstændig Enhed i Etikens Grundlag, skal jeg ikke sige Noget om; men før kan i hvert Tilfælde »den skeptiske Brod« ikke helt drages ud. Den etiske Tænkning taber derfor ikke sin Betydning. Den viser os det Lys, i hvilket Handlinger og Livsformer fremtræde, sete ud fra et bestemt Udviklingstrin, et bestemt i den virkelige Menneskenatur givet Grundmotiv. Derved oplyser den de Muligheder, der ligge i den menneskelige Natur, og virker tilbage paa selve det Grundlag, der bygges paa; gennem Konsekvenserne lære vi først vor Natur ret at kende. Ogsaa en Fremstilling paa det af Dr. Starcke hævdede individualistiske Synspunkt vil have sin store Interesse. En saadan er i Grunden ikke for Alvor forsøgt endnu, hvorimod vi have analoge Forsøg i den teologiske Etik, Nationaløkonomien og Retslæren. Det vilde være overordentligt interessant at se, i hvilke Punkter den modes med Fremstillinger ud fra andre Udgangspunkter. En alvorlig Tænkning bringer altid sin Frugt. Af den psykologiske og historiske Erfarings rige Skat øse vi Alle; men netop fordi den er saa rig, kan man faa Adgang til den fra forskellige Sider.
Den enkelte Forsker maa betragte sig som en Bjærgmand, der baner sig sin Skakt ind i Bjærget. Naar han føler sig ensom under dette Arbejde, glæder han sig ved at høre Kammeratens Hammer i Naboskakten. Han véd, at den Anden arbejder mod samme Maal, skønt han har valgt sig
