341
enkelt Gang havde vendt Forholdet om og ladet ham føle den relativ mindre Vægt af hendes Sorger, Besværinger osv.
Ganske vist, hun havde en god Balance i sig, og altid var baade et indre og ydre Smil til Rede hos hende …. og dette Smil kunde undertiden fortolkes saaledes hos hende: han tillægger Dig unægtelig stor Styrke, stor Udholdenhed, han sætter Dig højt, han viser Dig mere Tillid end noget andet Mennnske ved saaledes at bruge Dig som Donkraft til at holde hans egen Skude paa ret Køl!
Men ikkedestomindre …. naa ja, der var Sympathien! Og den boede hos hende, den havde opslaaet sit Paulun i hendes Sjæl; den vovede sig kun med den yderste Varsomhed frem engang imellem, for at kigge efter, om den muligvis ikke skulde have en Genbo. Og følte den sig ved en og anden særlig Lejlighed overtydet herom, saa trak den sig beskeden tilbage, tilfreds — aa, saa tilfreds — og kun det varme, kloge, lysende Smil fik ved en umærkelig højere Grad af Lys og Varme Lov til at vise, hvor megen Tilfredshed dette stærke, trofaste, modige Hjærte gemte!
Med alt det, at hun kom til ham fra en fremmed Verden og fandt i ham en fremmed Verden — med alt det, at de havde saa vidt
