370
Hun blev tankefuld — og vendte sig derpaa til Karsten:
Kunde Du engang tjene saa mange Penge ved at gøre saadan noget?
Han saa’ lidt flov ud i min Nærværelse.
Nej, sagde jeg eftertrykkeligt. Det vil han aldrig komme til! —
Jeg tror det heller ikke! svarede. hun langsomt.
— — — — — — — — —
Jeg har indrettet mit »Atelier« — De véd, Hjørnestæn derhjemme — til Sovekammer for hende og vor gamle Pige. Kirstine er oppe om Morgnen før den gamle Pige; hun gør Ild paa, koger Kaffe, besørger Frokost og gør Indkøb til Middagen, som hun selv laver. Jeg bryder mig just ikke om, at de to Unge skal være altfor meget ene sammen. Lejlighed gør Tyve — kan i det mindste være en meget upaalidelig Ven. Og min gode Monsieur Karsten er lidt af en Vindbeutel. Jeg giver hende Bøger, hun læser gerne, sluger Alt, lægger tilside, hvad hun vil læse om igen, og har ikke den daarligste Smag. Hvergang hun taler om at rejse, taler jeg om at blive. Hun synes at have sin Frihed i Hjemmet. Moderen er forlængst død; Faderen er noget nær i hendes Lomme — den gamle Slyngel. Hun morer mig, som sagt, paa sin Maade; og De, kære Frøken, De er jo borte — De skriver ikke engang!
