Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/114

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

104

Rasmus Claussen.

af ham med 832 Stemmer, og den gamle, uklare Arbejderven P. F. Lunde fik 123. Ved Valget den 24de Maj havde han den flinke Søofficer Kaptajn Gjødesen til Modkandidat, men slog ham med 1113 St. imod 790.

Man har derovre i Kredsen stadig det Haab at blive af med Hr. Claussen, og man kan da ogsaa vel forstaa, at en Kreds, der har hædret sig selv ved Gang efter Gang at kaare en Monrad, just ikke kan føle sig synderlig æret ved nu at møde frem med en Repræsentant som Hr. Claussen. Mest passende vilde det dog være, om Monrad selv blev hans Banemand.

Det er ret mærkeligt, at Monrad, der jo ved flere Lejligheder har røbet en næsten ubetvingelig Lyst til igjen at komme ind i Rigsdagen, aldrig senere har forsøgt sig i sin gamle Kreds. Man skulde dog synes, at han havde gode Chancer i den Kreds, han i saamange Aar repræsenterede med Ære, og i hvis Hjærte han nu igjen virker paa en af Alle anerkjendt ærefuld Maade. Forklaringen maa vel være den, at han ikke føler sig sikker paa at blive valgt og nødigst af Alt vilde falde netop i denne Kreds. Nu, da der imidlertid er skudt Breche i R. Claussens Indflydelse i Kredsen, turde der dog maaske være gode Chancer for Monrad, hvis han da ikke aldeles har ødelagt sin Anseelse derovre ved de mærkelige politiske Indlæg, han nu og da er kommet frem med, og som ganske vist ikke særlig egne sig til at stive hans Stilling af.

Om den politiske Situation i det Hele, saaledes som den nu er, vilde høste Fordel af en Mand med Monrads Karakter og Evner, er et andet Spørgsmaal, men hvorledes end dette Spørgsmaal besvares, saa er det utvivlsomt, at har man Valget imellem Monrad og Claussen, vil man ikke kunne være bekjendt at vrage den første, selv om man vil gjøre den Betragtning gjældende, at Monrad kan gjøre Skade, Claussen derimod ikke. Monrad kan paa den anden Side ogsaa gjøre megen Gavn, Det kan Claussen heller ikke.

Claussen var oprindelig en velbegavet og vistnok ogsaa en velanset Mand. I Tidens Løb har maaske baade Begavelsen og Anseelsen lidt noget Afbræk. Han sluttede sig straks ved sin Indtræden paa Thinge til „det forenede Venstre”, hvis Indflydelse han skyldte sit Valg, og han var en trofast Menig i