Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/151

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

141

Hall.

bør i alle Tilfælde ikke give Hall alene Skylden — Folket bærer den med ham. Det stod langt stærkere end han paa den aggressive Politiks Standpunkt, og det var maaske hans største Fejl, at han ikke med urokkelig Fasthed dæmmede op mod den offentlige Menings Bølge og gik sin egen Vej. Hvem mindes ikke Adressen med de 70,000 Underskrifter, hvem ikke det Skrig, der lød igjennem Folket over det „Indrømmelsernes Skraaplan”, Ministeriet var inde paa? Alle forlangte Handling, Afslutning, og da Hall formede denne Tanke og det paa den forsigtigste og klogeste Maade, saa indtraf det Tilfælde, hvorover ingen dødelig kunde raade: Kongens Død og Nødvendigheden for Bismarck af en ydre Diversion. Det hidførte Ulykken og — Fordømmelsen. At denne sidste gik over alle Grænser og var i højste Grad ubillig, det erkjendes nu mere og mere, og forsværge skal man ikke, at den Dag kan komme, da man maa indrømme, at Hall trods alt var en stor Politiker, større end vi ere vante til at se dem her hjemme.

En Triumf maa det personlig have været for Hall, at flere senere Udenrigsministre have holdt en levende Forbindelse med ham vedlige og ved alle vigtige Lejligheder, saaledes ogsaa i 1870, raadspurgte denne erfarne Politiker og fulgte hans Raad. Bevarer Hall sit Helbred og sine Evner, er der ingen Tvivl om, at ogsaa i fremtidige Tilfælde, hvor alvorlige Spørgsmaal for Landet maatte foreligge, vil man ty til Veteranen og baade æske og faa gode fædrelandssindede Raad fra ham.

Efter Ulykken i 1864 rejste Monrad til Ny-Zeeland, medens Hall rolig optog sin Gjerning og virkede stille og ubemærket. Saa lagde efterhaanden de vrede Bølger sig, og den personlige Sympati for Hall steg atter, saa at det kun vakte forholdsvis ringe Modstand, da han i 1870 paany indtraadte som Kultusminister i et Ministerium, det Holsteinske.

Hans sidste Ministervirksomhed afsatte ikke fremtrædende Mærkepæle; det, Mindet nærmest vil dvæle ved, er de fem Dages Kamp om Skoleloven, hvor Hall med Dygtighed og Værdighed bød den fnysende Opposition Spidsen. Dog et lille Punkt vil ogsaa rage op over Glemselens Bølger, det er hans knusende Svar til Tauber, da denne saa hensynsløst og smagløst angreb den slesvigske Embedsstand og Hall personlig. Da var det, at