241
Lund.
Han var saaledes med til i 1865 at opstille og støtte Etatsraad Juels Valg, og da der allerede Aaret efter var Valg paany, og Juel ikke stillede sig, gik Lund selv frem. Han valgtes, men blev kun faa Maaneder i Rigsdagen; ved Omvalget fire Maaneder efter søgte Lund ikke Gjenvalg, men da havde ogsaa en Mand som Hother Hage meldt sig, og han sejrede paa Valgdagen.
Nu hørte man i flere Aar ikke noget til Lund som Politiker. Da Venstre imidlertid i 1872 var blevet Flertal i Thinget og begyndte at sætte Magtpolitikken i Scene, satte ogsaa ude omkring i Landet de hvilende Højrekræfter sig i Bevægelse, og i de følgende Aars haarde Kampagner trængte Lunds Navn af og til igjennem som en af Højres dygtigste Mænd paa Lolland.
Det var ganske naturligt, at Blikket paany maatte rettes imod Lund som Rigsdagsæmne, men han trykkede sig længe, sagtens as Hensyn til sin præstelige Gjerning; han var i 1873 bleven Sognepræst for Arninge Menighed ved Nakskov. Men da Professor Frederiksen i 1877 nedlagde sit Mandat som Folkethingsmand for Maribokredsen, imødekom Lund Højremændenes Opfordring til at stille sig og stod den 27de Februar 1877 paa Valgtribunen ligeoverfor den fra Nordsjælland indkaldte blakkede Politiker Gaardmand Lars Larsen. Dennegang sejrede dog Lars Larsen; men ved Valget den 3dje Januar 1879 blev Lund Sejrherre med betydelig Majoritet.
Lund kom ind i Rigsdagen paa et meget bevæget Tidspunkt, netop som Spaltningen i Venstre var ved at uddybes; men om med stor Hensynsløshed at udsætte Godkjendelsen af soleklare Højrevalg kunde de adsplittede Venstregrupper dog endnu blive enige. Imod denne Trafik af Venstre tog Lund første Gang Ordet, og hans Jomfrutale var meget vellykket.
Senere har Lund ved enkelte Lejligheder talt særdeles godt, saaledes under Brandes's Edssag og under Debatten om fraskiltes borgerlige Vielse, hvor han begge Gange med behørig Styrke og Kraft hævdede den kristelige Side af disse Sager.
Lund hørte ikke til de meget talende og tog kun Ordet, naar han havde et virkeligt Bidrag at yde til Diskussionen. Han talte med Lethed, havde et behageligt Organ, og selv om han blev varm og ivrig, henfaldt han aldrig til Prædiketonen
