Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/64

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

54

Bille.

alt ligger til rede i den skjønneste Orden, Perioderne slynge sig naturlig og elegant ind i hinanden, og han kjender ikke til de ulyksalige Forsætninger, der smægte Livet igjennem efter deres Eftersætning. Hans Foredrag er fortræffeligt: han taler tydelig og distinkt, pointerer rigtig og ved at lægge Liv og Fart ind i Talen. Naar hertil kommer, at han aldrig leder efter Ord, altid taler flydende og i et behageligt Tempo, altid har en Vittighed og ofte en Aandrighed paa rede Haand, samt at han gjør en vellykket Brug af Billeder, tit fine og poetiske, altid helt ud gjennemførte, — saa maa man erkjende Bille for en fuldendt Taler. Man hører ham med største Velbehag, næsten med Vellyst, og der vil altid være Momenter i hans Tale, hvori han overrasker Tilhørerne, enten ved et uventet, slaaende Billede eller ved en vidunderlig elegant Afslutning paa en vanskelig Periode. Man siger, at Stenograferne uden at forandre en Tøddel eller et Tegn kunne lade Billes Taler gaa i Trykkeriet, og sligt hører nok til de store Sjældenheder.

Billes Veltalenhed er bestikkende, man tvinges til at holde med ham, medens han taler. Det fortælles, at en af vore største Mænd skal have betegnet Bille som den farligste Modstander, man kunde have; thi hvad enten man læste, hvad han skrev, eller hørte ham tale, maatte man give ham Ret og erkjende selv at have Uret — saalænge man var under Paavirkningen. Hørte den op, og man kom til nærmere at tænke over Sagen, gik det snart op for En, at der dog ikke var saa lidt at indvende. Det ligger nær at sammenligne Billes Veltalenhed med Orla Lehmanns, og dog hvilken Forskjel? I Herredømmet over Sproget, i Evnen til at gribe Nuet og at improvisere, giver Bille ikke Lehmann Noget efter, men i Evnen til at elektrisere en Forsamling, til helt at rive den med sig, var Lehmann Mesteren. Bille kan beruse Ens Forstand, man kan vugge sig i Sprogets Vellyd og beundre Formens Elegance, men begejstre kan Bille ikke. Det kunde Lehmann trods Nogen; thi Lehmann satte Følelsen og Fantasien i Bevægelse, medens Bille kun daarer Forstanden. Lehmanns ildfulde Tale, hans Stemmes melodiske Klang berusede, og man gav sig hen. Bille nyder man, men man giver sig ikke hen. Hjærtet er ikke med i Spillet. Man har ogsaa sammenlignet Billes Veltalenhed