- 22 -
overensstemmelse med det afholdte syn og skøn, eller et skønsmæssigt fastsat mindre beløb.
Overfor sagsagerens principale påstand har de sagsøgte anført, at det i sagen omhandlede areal er en del af et nationalt naturområde af betydelig værdi og klart er omfattet af naturfredningslovens § 43a. Dette indebærer, at der er tale om et område, hvor adgangen til at gennemføre ændringer uden tilladelse i henhold til § 4, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 40 af 9. februar 1984 efter § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse. Det opsatte hegn er meget synligt og afviger som følge af sin bastante karakter væsentligt fra et sædvanligt landbrugshegn. Dertil kommer, at hegnet etablerer en faunaspærring, ligesom mennesker holdes udenfor området. Endelig har hjortenes tilstedeværelse betydning for bevoksningen og dermed for hvilke insekter og fuglearter, der optræder i området. Hjortefarmen har selv med den beskedne bestand, der har været de seneste dr, haft betydning for slid, vindbrud og vegetation. Etableringen af hjortefarmen har indebåret en sådan ændring af området, at tilladelse efter naturfredningslovens § 43a var nødvendig. Såfremt sagsøgeren får medhold i sin principale eller subsidiære påstand, vil hjortefarme kunne drives på beskyttede arealer helt uden vilkår og med mulighed for at udsætte et ubegrænset antal dyr på området. Det har stedse været de overordnede fredningsmyndigheders opfattelse at etablering af hjortefarne på de hedearealer, der er omfattet af naturfredningslovens § 43a, kraver tilladelse, og tilladelse gives efter en konkret vurdering. Skov- og Naturstyrelsens afgørelse i denne sag er en skønsmæssig afgørelse, som kun kan tilsidesættes, såfremt den er truffet på et mangelfuldt eller forkert grundlag.
Over for sagsagerens subsidiære påstand har de sagsøgte bl.a. henvist til, at sagsøgerens skrivelse af 16. juli 1986 er stilet til "Teknisk forvaltnings Fredningskommission", og efter sit indhold vedrører en fredningskendelse. Der spørges derimod ikke om lovligheden iøvrigt af at drive hjortefarm på ejendommen, og Viborg Amtskommune har derfor ikke haft grundlag for at anse skrivelsen for en anmodning om tilladelse efter naturfredningslovens § 43a. Viborg Amtskommunes svar kan ikke opfattes som en tilladelse til at etablere hjortefarm, og sagsø-
