Side:JPJacobsen - Marie Grubbe.djvu/228

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret
220

det er saa uerhørt og bespotteligen, at om det kom kongelig Majestæt til Gehør, som jeg ønsker af ganske Hjærte, Liv og Sjæl, da vilde han tale min guten Ulrik Friederich saadan til, som han kuns lidet skulde forlystes at høre paa. Den artigste af hans Streger imod mig har jeg endnu intet fortalt; den er og hel ny, som den skete forgangen Dag, der jeg lod sende efter en Kræmmere, at han skulde komme op med nogle brabandtiske Silkes-Agramaner, som jeg vilde have forneden en Trøje; men han lod svare, om jeg vilde skikke Pengene ned, skulde Varerne vel komme, men Statholderen havde forbøden ham at sælge mig Noget paa Borg, og ligedan Bud kom der fra Hattestaffereren, som der var sendt efter, saa jeg formener, han har gjort mig ubetroet over det ganske Sted, mens jeg har ført i hans Bo for mange tusinde Rigsdaler og tusinder til. Nu intet mere for denne Gang. Gud være alting befalet, og han sende mig altid gode Bud fra dig.

af Aggershus Slot, 12 Decembris 1665.

Din fuldtro Søster altid

Marie Grubbe.

Velbyrdige Frue, Fru Ane Marie Grubbe, Styge Høeghs, Landsdommere paa Laaland, min hjærte kjære Søster huldeligen tilhaande.»