s 15. I. 75 Betingelse Tilregnelighed synes derfor at maatte underForstaas. For at Løftemodtageren skal kunne anses for at være i god Tro, er det ikke nødvendigt, at Frdn. 24. April 1839 S 3 er iagttagen; denne Bestemmelse taler kun om, hvad der maa iagttages for at erhverve Erstatningskrav i Anledning af en vis Svig fra Umyndiges Side, men ikke om, hvad der udkræves for at undgaa at falde ind under Bestemmelserne i Frd. 14. Maj 1754 SS 1—3. Tvang^). ■^ /"//V f T' I. Naar Nogen ved mekanisk Tvang, f. Eks. ved med Magt at lade en Andens Haand underskrive og aflevere et Do- kument, fremkalder et Løfte af en Anden, bliver denne hverken forpligtet overfor Tvingeren, dersom Løftet tilsiger denne en Ret, eller overfor Trediemand, dersom en saadan af Løftet er betegnet som Kreditor. Trediemands gode Tro faar i saa Hen- seende ingen Betydning. Rettest er det vel, i Overensstem- melse med almindelig Sprogbrug, at sige, at der i Tilfælde af mekanisk (absolut) Tvang, slet ikke foreligger noget Løfte, idet den Tvungne ikke har været handlende men kun Middel for Tvingerens Handling. Men selv om man vil tale om et Løfte, følger det af D. L. 5 — 1 — 2 „frivilligen", at den Tvungne ikke er bunden. Hvad der gjælder om mekanisk Tvang, gjæl- der vistnok ogsaa om de saakaldte actiones intrinsecus neces- sariæ, forsaavidt saadanne kunne tænkes at forme sig som Løf- ter, f. Eks. et ved St. Veitsdans fremkaldt Nik paa en Auk- tion. Ogsaa her vil den almindelige Sprogbrug vægre sig ved
- ) Ørsted Hdbg. V. S. 80—84, Scheel Privatrettens almindelige
Del 11 S. 18—22, Larsen SmI. Skr. II. ^ S. 98—99 og 2*^ S. 27—28, Gram S. 171—175, Aagesen S. 490, 556 ff., navnlig 577—584, 683- 691 og Bidrag S. 172—181, Matzen S. 193—196, Evaldsen S. 46, 64 —68, jfr. 121—122, Aubert S. 92—96, N. Lassen i T. f. Rvdsk. I S. 328, Sylow Den materielle Bevistheoris Udviklingshistorie S. 96—100, Øllgaard S. 252—253, Torp-Grundtvig S. 245—248, H. Scheel Norsk Tingsret S. 298-302, Bjdrling Om Påfoljderna aftvang I (1904).
