SANTA CATERINA AF SIENA.
Det er i Santa Caterinas Hus i Siena en Dag i Slutningen af April, i den Uge, da hendes Fest fejres. Det er i det gamle Hus ved Farvernes Gade, i Huset med den smukke Loggia og med de mange smaa Kamre, der nu er lavet om til Kapeller og Bedekamre, og hvor Folk kommer og bringer Buketter af hvide Liljer, og hvor det dufter af Røgelse og Violer.
Naar man gaar der, tænker man: Det er ganske som om hun var død i Gaar, som om alle de, der gaar ud og ind i hendes Hjem i Dag, havde set og kendt hende.
Men egentlig er der heller ingen, der kan tro, at hun nylig er død, for da maatte der være mere Sorg og Graad og ikke blot et stille Savn som nu. Det er snarere, som om en elsket Datter nylig var bleven gift og var dragen bort fra Fædrenehjemmet.
Se blot paa de nærmeste Huse. De gamle Mure er endnu smykkede til Fest. Og i hendes eget Hjem hænger der endnu Blomsterguirlander under Portiko og Loggia, der er strøet
