17
❧ DE TO ÅNDER
Armene slynget om hverandres Hals svævede den lykkelige Familie under Platanernes Skygge op ad Templets Marmorvæld af Trappetrin.
❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧
DE TO ÅNDER
vad vil du mig, du onde Ånd?“
„Jeg kommer for at klage, klage — —“
„Altid klager du. Hvorfor klager du stedse?”
„Herre, fordi det er slet på Jorden, bestandig slet“.
„Du finder det slet på jorden — den slette finder alting slet“.
„Og du, Herre, finder det godt på Jorden — den gode finder alting godt“.
„Og derfor?“
„Og derfor bliver det gode slet, og det slette altid mere slet“.
„Og så?“
„Ja, Herre, hvem af os er så Jordens onde Ånd?“
❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧
NØKKEN
jorden snoede sig skinnende hvid ud mellem de
skovklædte Strandes Mørke.
Den lyse Nat hang blændende over dens Spejlridse og over Skovene, der favnede den som Guirlander af sorte Roser.
Ude på den yderste Oddes Spids bøjede en enlig
