Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst

4

Menneskeløget Kzradock


bedste Penne i Bevægelse og som er saa helt uden Sidestykke, ligger indslumret i en Bevidsthed, der knapt aner, hvortil den benyttes. Lady Florence, der maatte tale, fordi Tavshed var saa grænseløs farlig for hendes Skæbne, har indkapslet sin Hemmelighed i en Hjærne, en menneskelig Sjæl. Og den har ligget godt skjult der, langt bedre end noget andet Sted. Ingen af vore andre Sindssygelæger har forstaaet, hvad denne Vanvittige fejlede, da han uafbrudt skreg: Bundet paa Hænder og Fødder, med en Dolk i Haanden … saa bleg paa en Sofa, men en grøn! Da jeg fik ham til Behandling, var han ved at segne under den Byrde, han ubevidst bar. Aldrig har jeg set et Par Øjne saa udmattede af fortærende Feber, aldrig to saa rystende Hænder. Det var, som om disse Hænder søgte at gribe efter det ugribelige, de krympede sig, disse Fingre, som væmmedes de — som søgte de at aftvætte Blod… Men Hænderne bar en Ring med en stor Pladesten. Jeg havde flere Gange lagt Mærke til den og intet tænkt derved. Da hændte det en Aften, da jeg kom ind til min Patient, at