156
Menneskeløget Kzradock
Lænker og skummede som en fangen Prometheus; jeg saa op mod Himlen, hvor alt var tomt.
I det samme kom en lille Dreng hen til mig, rakte mig en Seddel og gik videre. Jeg foldede Sedlen ud og læste:
Undertegnede, der hver Aften beder for
sine Kunders Liv, har aabnet en tilpas
elegant udstyret Vinkælder paa Hjørnet af
Victoriagaden og Albertgaden. De behøver blot
at aflægge mig et Besøg, og De vil da for
Fremtiden være indflettet i mine aftenlige
Bønner.
P.S. Whiskyen stammer fra Paradis og
Duerne fra Arken.
Jeg læste Sedlen to Gange, og et lille Smil
spøgte om mine Læber. Hvorfor ikke gaa
derhen. tænkte jeg; jeg maa have noget at
spise efter alle mine Genvordigheder.
Da jeg kom til Victoriagaden, stod Værten i Døren. Han blev aabenbart meget for-
