Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/39

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst

29

Menneskeløget Kzradock


tepoter … og hvad er det for et Dyr, der ligger sammenrullet under Divanen med sit blodige Fjæs mod de indtrædende? … Jeg ser det i et Nu og mit Blod stivner. Ja — i dette Øjeblik troede jeg at forstaa alt … og hvad forstod jeg saa? Det var jo Bayle, Pumaen! Lady Florence, det var din elskede Puma! Her gensaa jeg til min Rædsel det gule Dyr, som du havde medbragt fra Sydamerika og som var forsvunden sporløst i Paris … Bayle, den amerikanske Løve, din Kammerat, som du kaldte den. Mod dig var den altid trofast og indsmigrende som et Barn, Lady Florence: den var lydig som et Menneske. Du kunde gøre ved den, hvad du vilde; den fulgte dig som en stor, doven Hund, overalt. Hvor mange Gange har jeg ikke set dig klappe dens bløde Skind med dine smidige Fingre … du holdt jo af at begrave dine deforme Negle i dens Haarlag … og hvor ofte lagde du ikke dine Hænder i dens varme Gab! Du legede med den som med et Legetøj, en Ting.

Er det altsammen kun Ting for dig — — er det din Hemmelighed?