128
thi ikke mere end to Skridt fra ham hævede der sig en høj Mur med en stor Port med Taarne over.
Lige kort før, dengang Drengen bøjede sig ned, havde Havet ligget der, blankt og tindrende, og nu var det skjult af en lang Mur med Tinder og Taarne. Og lige foran ham, hvor der før laa en Bunke Tang, gabede nu den store Port.
Drengen begreb nok, at det maatte være et Slags Spøgeri. Men det var ikke noget at blive bange for, syntes han. Der var ingen Trolde eller andet Djævelskab af den Slags, som han altid var bange for at møde om Natten. Baade Muren og Porten var saa prægtige, at han kun fik Lyst til at se, hvad der kunde være bagved dem, „Jeg maa virkelig undersøge, hvordan dette hænger sammen,” tænkte han og begav sig ind ad Porten.
I den dybe Porthvælving sad Vagtmandskabet i brogede Dragter med store, puffede Ærmer og med langskaftede Hellebarder ved Siden af sig og spillede Tærninger. De tænkte bare paa Spillet og lagde ikke Mærke til Drengen, der skyndte sig forbi dem.
Indenfor Porten kom han til en aaben Plads, belagt med store glatte Stenfliser. Høje, prægtige Huse omgav den, og lange, smalle Gader løb ud fra den.
Paa denne Plads vrimlede det af Mennesker. Mændene bar lange, pelsværksforede Kapper over kostbare Underdragter af Silke, Baretter med Strudsfjer sad paa Snur paa deres Hoved, og paa Brystet hang brede Guldkæder. De var alle klædt saa pragtfuldt, som om de kunde være Konger.
Kvinderne havde høje, toppede Sæt paa Hovedet og lange Kjoler med snævre Ærmer. De var ogsaa prægtigt klædte, men langtfra som Mændene.
Det var jo aldeles som i den gamle Eventyrbog, hans Moder sommetider tog op af Kisten og viste ham. Drengen vilde ikke tro sine egne Øjne.
Men hvad der var endnu mærkeligere at se paa end baade Mændene og Kvinderne, det var Byen selv. Hvert eneste Hus var bygget saadan, at det vendte Gavlen ud imod Gaden, og disse Gavle var saa udpyntede, at man skulde tro, de vilde kappes med hverandre om, hvem der var den Bneste.
Den, der paa een Gang faar saa meget nyt at se, kan ikke bevare det altsammen i sin Hukommelse. Men Drengen kunde alligevel siden efter huske, at han havde set takkede Gavle, hvor der stod Billedstøtter af Kristus og hans Apostle paa hver eneste Afsats, Gavle, hvor der var den ene Niche ved Siden af
