13
OLIVER TWIST
kedlen, som om de vilde sluge endog Stenene, hvorimellem den var indmuret, alt imedens de flittigt slikkede deres Fingre for at bemægtige sig saadanne ubetydelige Stænk af Havresuppen, som muligvis kunde være blevet siddende paa dem. Drenge plejer jo at have god Appetit. Oliver Twist og hans Kammerater led i et Fjerdingaar en langsom Hungersdøds Kvaler. Men tilsidst blev de saa graadige og vilde af Sult, at en Dreng, der var stor af sin Alder og ikke vant til et saadant Traktement (thi hans Fader havde haft en lille »Beverding«), lod sig forstaa med, at hvis han ikke fik mindst to Skaale Havresuppe om Dagen, var han bange for, han tilsidst blev nødt til at æde sin Sengekammerat, der tilfældigvis var en liden og svagelig Yngling. Hans Øjne rullede vildt, saa de andre troede ham. Man holdt Raad, man kastede Lod om, hvem der efter Aftensmaaltidet skulde gaa hen til Økonomen og bede om mere, og Loddet traf Oliver Twist.
Aftenen kom, Drengene sad paa deres Pladser, Økonomen (i sin Kokkedragt) stillede sig op ved Kedlen, de assisterende Fattiglemmer stillede sig op ved Siden af ham. Havresuppen blev uddelt, og der blev bedt en bred Bøn over den smalle Kost. Efter at Havresuppen var forsvunden, begyndte Drengene at hviske og tiske, og de blinkede til Oliver, og de nærmest siddende puffede til ham. Han var kun et Barn, og han var desperat af Sult og Elendighed. Saa rejste han sig fra Bordet, traadte med Skaal og Ske i Haanden hen foran Økonomen og sagde, helt fortumlet over sin egen Dristighed: »Undskyld, Hr. Økonom, maa jeg faa lidt mere Mad?«.«
Den velnærede, rødmussede Økonom blegnede. Som bedøvet af Forbavselse stirrede han et Øjeblik paa den lille Oprører, og greb saa efter Kedlen for ikke at falde. De assisterende Fruentimmere var lamslagne af Forundring, Drengene af Skræk.
»Hvad?!« mumlede Økonomen endelig med svag Røst.
»Om Forladelse, Hr. Økonom, jeg vilde gerne bede om lidt mere,« gentog Oliver.
Økonomen smak ham med Sløven i Hovedet, greb ham i Armen og raabte højt paa Opsynsmanden.
Direktionen sad i højtidsfuld Raadslagning, da Hr. Bumble kom styrtende ind, helt fra sig selv, og meldte til den rødblussende Herre i den højryggede Lænestol: »Undskyld, Deres Velbaarenhed, Oliver Twist har forlangt mere!«
Direktionen fo'r rædselsslagen op.
»Forlangt mere'?!« spurgte Herren i Lænestolen. »Kom nu til Dem selv, Bumble, og svar ordenligt! Er det Meningen, at han har forlangt mere, efter at han havde faaet den i Spisereglementet fastsatte Aftensmad?!«
»Ja, Deres Velbaarenhed!« svarede Bumble.
»Den Dreng ender i Galgen!« erklærede Herren med den hvide Vest. »Pas paa, hvad jeg siger, han ender med at blive hængt!«
Ingen modsagde den profetiske Herre. Der blev holdt en bevæget Forhandling. Oliver blev øjeblikkelig beordret indespærret, og næste
