og Tallerknernes Klang, og Spiisningens Gjerning skete taus, kun understøttet af Musiken, der festlig gik foran, og atter kaldte Samtalen frem. — Saaledes spiste de.....
Det unge Menneske reiste sig, erklærede, at han følte Vinens Magt, hvilket ogsaa var tildeels synligt; han talede:
Dersom der er Sandhed i Digterens Ord, kjære Drikkebrødre, da er jo ulykkelig Elskov den tungeste Smerte. Skulde det behøve noget Beviis, saa agter paa de Elskendes Tale. De sige, at den er Døden, den visse Død, og troe det første Gang fjorten Dage, anden Gang sige de, det er Døden, tredie Gang sige de, det er Døden, og endelig døe de engang — af ulykkelig Elskov; thi at de døe af Elskov, derom er ingen Tvivl, og at Elskoven maa tage tre Gange, for at tage Livet af dem, er ligesom at Lægen maa tage tre Gange, for at faae den faste Kindtand dragen ud. Men er ulykkelig Elskov den visse Død, hvor lykkelig er jeg da ikke, som aldrig har elsket, og forhaabentligen kun driver det til at døe een Gang, og heldigviis ikke af ulykkelig Elskov?
Skal Elskov blot være et Tankeexperiment, saa ere jo de Elskende latterlige, som virkelig gaae hen og forelske sig. Skal den derimod være noget Virkeligt, saa maa jo Virkeligheden bekræfte, hvad de Elskende
