Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
56

Forstand og Kløgt og Raffineri tælle op, regne ud, og beskrive, hvorledes en Ægtemand bør være: der er kun een Egenskab, som gjør ham elskværdig, det er Tro, absolut Tro paa Ægteskabet. Lad kun Forfarenhed i Livet ville nøiagtigt bestemme, hvad der fordres as en Ægtemands Trofasthed, der er kun een Trofasthed, een Redelighed, der i Sandhed er elskværdig, og skjuler Alt i sig, det er Redelighed mod Gud og sin Hustru og Standen til ikke at ville negte Underet.

Priset være Ægteskabet, priset Enhver, der taler til dets Ære! Hvad jeg har at sige er ikke nye Opdagelser; det vilde ogsaa være betænkeligt, at gjøre en ny Opdagelse med Hensyn til den ældste Indretning i Verden. Enhver Ægtemand veed det Samme, som jeg; Hovedtankerne ere og blive de samme som Stammebogstaver (Radikaler), men medens disse staae uforandrede fast, kan man have sin Glæde af at sætte nye Vocaler til, og da læse om igjen. Det følger af sig selv, at dette maa forstaaes cum grano salis, og hvorledes jeg end bærer mig ad, jeg gjør det ikke, som en ondskabsfuld Spotter har sagt, at Elskov og Ægteskab have de samme Consonanter, Vocalerne udgjøre Forskjelligheden, og denne er igjen ligesom i et bekjendt Sted i første Mosebog, hvor der fortælles, at Esau kyssede Jacob, og de lærde Jøder, som ikke