Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/104

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

5te Retsmøde.

Dokumentation.

96

Udvalgets Betænkning over Statsrevisionens Betænkning over Statsregnskabet for 1874—75 (se Bilag 63, S. 131—145[1]);
Skrivelse af 24de Marts 1877 fra Conseilpræsidenten til den offentlige Anklager (se Bilag 64, S. 145—146).

Den offentlige Anklager (Hørup): Det ses af denne Skri­velse, at Conseilpræsidenten har fundet det rigtigt i Forbindelse med Besvarelsen af et Spørgsmaal, jeg har rettet til ham, at udtale, at der ikke tilkom mig nogen Ret til at for­lange Oplysninger om, hvorvidt Noget har været Gjenstand for Forhandling i Statsraad eller Ministerraad, afholdt i Henhold til Grundlovens § 16, eller om, hvad der maatte være forhandlet. Det forekommer mig selvindlysende, at denne Formening fra Conseilpræsidentens Side er fuldstændig urigtig og savner ethvert Skin af Føje. Det synes at være klart, at jeg som offentlig Anklager har ikke blot en Ret men ogsaa en Pligt til at søge alle de Oplysninger om Sagen, som jeg mener kunne være af Interesse for Bedømmelsen deraf. Hvis der ud fra Sagens Natur kunde være nogen Tvivl i saa Henseende, maatte der: falde bort lige over for Rigsretslovens Bestemmelse. Jeg behøver blot at nævne § 40, sammenholdt med § 35, der ligefrem gaar ud fra, at Anklageren søger alle de Oplysninger, som han kan, uden Rettens Mellemkomst; men at der til disse Oplysninger først og fremmest maa høre Udskrifter af Statsraadsprotokollen og den Slags Ting, synes at være selvindlysende. Jeg skulde i det Hele synes, at det var mere stemmende med et Ministeriums Stilling, snarere endogsaa af egen Drift at søge at fremhjælpe Oplysninger, end at hindre dem. Da Conseilprcesidenten imidlertid ved Siden af denne theoretiske Udtalelse i Praxis har efterkommet min Opfordring og virkelig har givet Svar i Realiteten, er der ikke


  1. Under Opladningen deraf gjordes der en Standsning fra Kl. 113414, og ved Mødets Gjenoptagelse foretoges Oplæsningen af Sekretæren, Holm.