Anklagerens Foredrag.
6te Retsmøde.
141
nisteriet kan syges i den historiske Udvikling, lige saa lidt kan
den syges i nogen almindelig administrativ Bemyndigelse for
Ministeriet til at foretage den Slags Transaktioner; en
administrativ Bemyndigelse af den Art tror jeg ikke, at nogen har
paastaaet er tilstede. Jeg tror, at vi aldrig i vor
konstitutionelle Praxis have havt noget Exempel paa, at der er afstaaet
Grunde eller Statseiendomme eller Pengeydelser til Kirker uden
Folkerepræsentationens Samtykke. Det er klart, at hvis man
her vilde tale om Praxis, maatte man vise ikke blot, at
Statens Eiendomme vare realiserede paa en hensigtsmæssig Maade,
uden at Repræsentationen havde gjort Indsigelse derimod, men
man maatte godtgjøre, at Eiendomme vare anvendte til
uproduktive Øiemed, til kunstneriske og kirkelige Formaal, uden at
det havde mødt nogen Modsigelse Jeg tror imidlertid, at
man skal lede og lede forgjæves om Exempler paa Sligt.
Efter hvad jeg saaledes har anført, maa jeg anse denne
Rigsretstiltale for tilstrækkelig begrundet. Jeg tror, at det herved
er godtgjort, baade at den paagjældende Transaktion har
medført et betydeligt Tab for Statskassen, og at dette Tab er
paaført den paa en retsstridig Maade, idet de forskjellige Veie,
ad hvilke man har sygt at ville hævde denne Berettigelse, ere
glippede. Det er ikke lykkedes enten ad den ene eller anden
Vei at hævde den konstitutionelle Bemyndigelse for Ministeren
til at handle paa denne Maade. Tvertimod, den Bestemmelse
i Finantsloven, i Henhold til hvilken Eiendommen er afhændet,
nægter tydelig og klart en Afhændelse paa den Maade,
hvorpaa den nu er sket, og det vil vistnok erkjendes, at en
Finantslovs Bestemmelse, der er vedtagen af Folkethinget og
Landsthinget og stadfæstet af Kongen, er bindende, ganske vist ikke
bindende paa den Maade, at Ministeren i det givne
Finantsaar skulde paadrage sig Ansvar, hvis han ikke realiserede, men
dog bindende paa den Maade, at naar en Eiendom i et givet
Finantsaar er henstillet til Salg, altsaa med alle
Lovgivningsfaktorernes samstemmende Villie, saa kan den ikke realiseres paa
anden Maade end ved Salg, saa er den tryg for Statskassen,
saa længe den staar i Finantsloven. Saa megen Betydning
tror jeg, man maa erkjende, at en Finantslovsposition har, at
selv om den ikke lægger nogen bestemt Forpligtelse paa Mini-
