SJETTE OPTRIN.
(Sanumatí, en Apsarás, kommer tilsyne i Luften.)
Sanumati. Vor Tjeneste ved Apsarás-Dammen, som gaaer paa Omgang imellem os, den er jeg færdig med. Nu, i de fromme Qvinders Badetid, vil jeg her med egne Øine see, hvorledes det staaer til hos den kongelige Viismand. Gjennem Ménaka[1] er jo Sakuntala mit eget Kjød og Blod, og min hulde Ménaka har selv bedet mig derom for sin Datters Skyld. (Seer om til alle Sider.) Hvorfor mon der, skjøndt det er Foraarsfest, ikke sees Tilberedelser til Festen her i Kongens Gaard? Jeg har Magt til ved Selvfordybelse at erfare Alt; men min Venindes Ønske bør jeg holde i Ære. Velan da! Jeg vil gjøre mig usynlig, og holde mig nær ved disse Urtegaardspiger; saa faaer jeg det at vide. (Hun stiger ned. En Urtegaardspige træder ind, stirrende paa en Mango-Qvist; bag hende en anden Pige.)
Den Første.
134.Du rødligt lysegrønne Mangoknop,
Du Sum af Foraarsmaaneds Liv!
- ↑ Ménaka, Sakuntala's Moder, ligesom Sanumatí en Apsarás eller Huldgudinde.
