XV
3. UDGAVER OG OVERSÆTTELSER AF SAKUNTALA.
i det indiske Fodmaal. Disse Misgreb ere oplyste af Rückert i en Kritik (Berl. Jahrb. 1834 Nr. 101), der tillige indeholder fortræffelige Vink og Prøver af Mesteren i den Kunst at oversætte.
Grundtexten blev anden Gang udgivet af en ung russisk Lærd, Böhtlingk, i Bonn 1842, under Titlen: Kalidâsa's Ring-Çakuntalá. Foruden at denne Udgiver har oplyst mange af Textens Dunkelheder ved Hjælp af gamle indiske Scholier og egne Anmærkninger og forklaret den ved en tydsk Oversættelse, der vel ikke er, men heller ikke vil være andet end et Hjælpemiddel for dem, der læse Stykket i Grundsproget, har hans Udgave det Fortrin at slutte sig til en ældre Haandskriftfamilie, som Brockhaus havde draget for Lyset[1]. Saavel Chezy og Hirzel som Jones kjendte nemlig kun de bengalske Haandskrifters Text, i hvilken adskillige tildeels smagløse Vers ere indskudte og Stykkets erotiske og komiske Partier udvidede paa det Heles Bekostning, medens kun enkelte Tilsætninger og Omsætninger fortjene Opmærksomhed. Böthlingk har derimod, især ved at benytte et Forraad af Sammenligninger mellem de bedste i England opbevarede Devanágari-Haandskrifter, som Brockhaus og Westergaard stillede til hans Raadighed, renset Texten for disse Tilsætninger og meddeelt os Kalidásas' Mesterværk i en oprindeligere og ædlere Skikkelse end den hidtil bekjendte. Desværre har han ikke leveret de fornødne Forarbeider til en Vurdering af den bengalske Text, endsige efterviist de Grundsætninger, der synes at have været ledende ved dens Udarbeidelse.
For ti Aar siden læste jeg Sakúntala i den danske Oversættelse, hvis Slethed maaskee gjorde de mishandlede Skjønheder endnu mere overraskende. Blandt de Grunde, som kort derefter bestemte mig til at
lære Sanskritsproget, var ogsaa det Ønske at lære et Folk at kjende, hos
- ↑ Et hertil hørende, noget skjødesløst Haandskrift (i Telinga-Skrift), der dog for saa vidt fortjener nærmere Undersøgelse, som det rimeligviis er fra Sydindien, medens de andre bekjendte ere fra Nordindien, findes blandt Rasks Efterladenskaber paa Kongens Bibliothek. Dets afvigende Læsemaader ere senere Böthlingk meddeelte.
