Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/177

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

167

Byfogden stødte hemmelig til Distriktslægen og sagde:

— Men Fanny var et dejligt Pigebarn. En rank Læsejler! Gud véd, hvorfor hun valgte den Fyr . .?

Toldforvalteren sagde:

— Han er af en af vor Bys hæderligste Familier, ja, jeg siger hæderligste . . og han har været flittig, sparsommelig og … og … troende . . paa det, som ethvert ordentligt Menneske skal og bør tro paa.

Et Sideblik til Kaptejn Frick. Det skulde være ondt, men den gamle Herre havde ingen Gifttand mere; Villien havde overlevet Evnen. Kaptejn Frick sagde til Postmesteren:

— Ja, vi to, Hr. Postmester, vi tror paa, at Tolderne ere de faa Udvalgte mellem de mange Kaldede.

— Hæ, hæ, hæ … sagde Postmesteren . . det er s’gu ikke aldeles . . hæ umuligt.

Men strax efter tog han Toldforvalteren under Armen og hviskede:

— Hæ … Reserveofficerer! de faar aldrig saadan . . dette . . herre . . militære Komportement, forstaar De? Godt Hoved for Resten! Student . .. . Det siger jeg ikke Noget imod.

Toldforvalteren blev modig igjen. Han sagde: