276
en stor Beundring for dem, der handler, enten de saa er Muhammedanere, Mormoner eller Kristne. Det er storartet, hvad den Pastor Brinckmann udretter. Overfor saadant Noget maa al Smaalighed, al triviel Pirrelighed bøje sig. Tag med, Kancelliraad, tag med! De gjør en god Gjerning.
Kancelliraaden var allerede bleven snakket ind i Kaptejnens Begejstring. Sagte og ængstelig hviskede vel den skeptiske Tvivl i hans Inderste: Gud véd, om han ikke vil derud for Fannys Skyld? Men Kaptejnens Basuntoner overdøvede hans Kritiks dæmpede Piccolo. Efter nogle svage protesterende Vridninger med Overkroppen sagde den Gamle:
— Gaa med hjem, saa lader jeg spænde for Landaueren!
Hvem der blev glad ved Kaptejnens Indtrædelse i Apotheket, var Fru Kamp. Hun maatte kvæle et Glædesskrig, da hun saâ ham, skjønt hun saa mange Gange havde skjældt ham ud for en væmmelig Libertiner.
Krampagtig trykkede hun hans Haand og udbrød:
— Aa Gud … jeg vidste saa godt, at det Hele kun var en Misforstaaelse.
— Hvilket, Frue? sagde Kaptejnen og saâ paa hende med en ypperlig anlagt, afvisende, forbavset Mine, saa at hendes Udfoldelsestrang
