Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/293

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

283

pillet Æg fra Morgenstunden af. En anden En maa gaa i Slæber og kan daarlig nok faa Tid til at faa sig vasket og redt. Men det kan jo hænde sig, at Fruen kjeder sig, for Præsten er jo saa gal til at rende omkring og præke for gamle Folk hjemme. Ja, den Ene har for meget af det Ene, og den Anden for meget af det Andet.

— Hvad mener De med det?

— Jo, naar vi ikke pløjer, saâr, river Hø eller høster, saa sidder Manden altid hjemme og hænger, og saa er han tvær og gider knap tale. Det kan ærkre en anden En, som altid har noget i Hænderne, at se saadant et gammelt Mandfolk sidde og gabe baade om Dagen og om Aftenen, og saa skal der endda brændes Lys til. Og nogen rigtig Magt kan man jo ikke faa over saadan en gammel En, som snart er tredive Aar ældre end En selv. Ellers gjør han mig ikke Noget, og Brændevin smager han næsten aldrig, og det er allerede meget for en Bundemand paa hans Alder . . Ti nu stille, du Haletaase, mens jeg snakker med Fruen . . ellers maa jeg synge den om Jørgen Ni’lens Kat igjen .…. Nej, det var Synd, om jeg ellers klagede paa Kristen Povlsen; de fleste er meget værre end som han.

— Holdt De ikke af ham, da De giftede Dem med ham?

— Pøh! . . Jeg havde saamænd ikke Noget