1061
i Pl. 14 Decbr. 1810 turde det dog være utvivlsomt, at den nu ikke med Føie kan komme til Anvendelse med Hensyn til andre Personer end dem, der ere straffede for Tyveri, jfr. ogsaa Kskr. 30 Oktober 1827 sammenholdt med Skriv. 17 Jan. 1828, samt Mskr. 12 Jan. 1867 (D. T. p. 403); og Loven af 14 Marts 1867 § 3 kan ikke antages heri at ville tilsigte nogen Forandring.
Det næste Spørgsmaal, som Pl. 14 Decbr. 1810 § 2 foranlediger, er, hvorvidt dens Bestemmelser kunne finde Anvendelse, hvor de i samme nævnte Forbrydelser have medført ringere Straf end Offenligt Arbeide, altsaa f. Ex. Fængsel. Hvor ifølge den senere Lovgivning Fængselsstraf ligefrem er sat istedetfor visse mindre Grader af Offenligt Arbeide, jvfr. Fdg. 12 Juni 1816, har Praxis anseet Bestemmelserne om Hjemsendelse anvendelige, men Mskr. 13 Jan. 1857 gaaer ud fra en modsat Anskuelse, og følgelig skulde Pl.'s Anvendelse med Hensyn til Løsgængere, efterat Lov 3Marts 1860 har forandret Straffen for denne Forseelse til Fængsel, være aldeles bortfalden. Ligesom Praxis imidlertid næppe nogensinde har villet anerkjende en saadan Fortolkning, hvorefter Løsgængere, istedetfor at hjemsendes efter udstaaet Straf, skulde afleveres til Opholdsstedets Fattigvæsen og eventuelt hjemsendes efter Reglerne for Fattiges Hjemsendelse, saaledes har Lov 14 Marts 1867 § 2 givet denne Praxis Lovhjemmel, idet den ganske har sammenstillet Løsgængere med Betlere. Hvad derimod angaaer de for Tyveri med Fængsel afstraffede Personer, da ere disse i Praxis utvivlsomt i Reglen blevne behandlede efter Hjemsendelsesplakaten; men efter den ovenciterede Skr. af 13 Jan. 1857 kan dette ikke billiges, og efter den Taushed, som Lov 14 Marts d. A. bevarer med Hensyn til dette Tilfælde, synes denne Praxis at burde forlades.
4. Ifølge Kgl. Resol. af 11 Mai 1804, bekjendtgjort ved Kanc.-Cirk. 18 Aug. s. A. § 16 kunne Børn, der ere fødte i en Straffeanstalt eller som ere medfulgte med
