99
SIENA — ROM.
Udækket Hoved, dejlig sort Silke, Slankhed,
og en hvid Kniplingekrave over de skrøbelige Skuldre.
Der findes to andre
— Gæster, Veninder fra Byen —
i mere spraglede Spaseredragter, mere tilhyllede.
Til dem bringer Tjeneren Blomster.
Skønt deres Hoveder er bedækkede:
én af dem gemmer unge Øjne under Sløret.
Og dem alle forraader en halvvoxen Pige,
som oftere end de andre
vender Blikket opad til mine opmærksomme Vinduer.
Nu bringer den sirlige Tjener
ogsaa et Ringspil til Herskaberne.
Og oppe mod Randen af mit aabne Vindu
banker mit Hjærte i Hexameter-Takt;
thi
Foran Paladset nu fløj, og med Latter, det vingede Ringspil,
smidige Kvinder i Silke, bevæbned' med luftlette Træspid!
Lystighed klang paa Terrassen, og Solen gik ned bag Siena.
