Denne side er blevet korrekturlæst
Det smaaregnede, mens jeg nu denne Formiddag flakkede om i det graa Genova, snart fuld af Skam, snart opfyldt af de mest næsvise Betragtninger angaaende Niecer af Kardinaler.
Det smaaregnede, og jeg vinkede ad en Droske og sagde til mig selv for tredje Gang:
»Du skulde dog ikke forlade Genova uden at have set Kirkegaarden — il campo santo.«
Pokker tage den listig smilende Henrik paa »Albergo Cavour«, om han fører mig vild! Jeg vil tilnøds lade mig narre for at tilfredstille en Kaprice hos en Dame af den romerske Gejstlighed — men en Opvarters Kaprice!
Næppe sad jeg i en Droske, paa Vej ud gennem Genovas Gader og Forstæder,
