Udkast til en ny Regjeringsform – Et Fragment
[79]
Souverainiteten bør sættes paa en fast Fod, saa den ej kan rykkes, og heller intet Indgreb gjøres i Undersaatternes Velfærd. Til den Ende bør alle Gratialia blive i Kongens Magt, men Ingen afsættes uden efter Stændernes Samtykke ved Lov og Dom; ingen Skat paalægges uden dem; ingen Hovedforandring gjøres i Landets Oeconomie og indvortes Bestyrelse uden dem. Et Parlament af 48 Personer, samlet i Kjøbenhavn, som efter tre Aars Forløb skulde fornyes, og de samme Personer ej igjen vælges førend efter ni Aar, skulde forestille Stænderne. Dannemark skulde inddeles i sex Portioner; Kjøbenhavn være den ene, Sjelland den anden, Fyen den tredie, hertil regnes Langeland; Øerne Lolland, Falster, Møen, Bornholm etc. den fjerde; Aarhus og Aalborg den femte; Ribe og Viborg den sjette. Fyrstendømmene deles i tre Portioner, Slesvig i to, Holsten og Oldenborg i een, saaledes at een Person af de tre
[80]
skulde altid være fra det Oldenborgske eller Delmenhorstiske. Norge skulde inddeles i sex. Christiania Stift i to; Christiansand i een; Bergens i een; Throndhjems i to, saaledes at Throndhjems og Romedals Amter skulde bestaa af een, og Nordlandene og Finmarken af een. Island skulle have een. Hver Portion skulde bestaa af tre Personer. Hertil maatte vælges Adelige og Uadelige, saa og Gejstlige, dog ingen uden Bisper eller Præster. Ingen maatte vælges paa Landet, uden han havde faste Ejendele, og ingen i Byerne uden han var en anseelig Embedsmand. I hver Portion maatte i det mindste een være fra Landet, og ligeledes een fra Byerne. Vælgerne skulde være i det Gejstlige alle Præster i hver Portion. For Byerne to Deputerede af Magistraten fra hver Bye, og to Borgere af de anseligste Byer, men af de smaa Byfogden og een Borger. Paa Landet Fogderne, Sorenskriverne, og een Bonde af hvert Fogderi. Christiania Stift skulde inddeles saaledes, at Byerne udgjorde den ene Portion og Landet den anden. Ligeledes skulde Slesvig inddeles. Paa Island skulde vælges af Sysselmændene, Amtmændene, Fogderne, Bisperne, Præsterne og een Bonde af hvert Syssel. Alting skulde gaa efter de fleste Stemmer. I Dannemark og Fyrstendømmene skulde vælges ligesom i Norge, undtagen at paa Landet skulde være een
[81]
Herremand af hvert Amt iblant Vælgerne, og i hele Kjøbenhavn den hele Magistrat, og de 32 Mænd, som igjen burde indsættes. Udi Parlementet burde i alle almindelige Ting gaa efter de fleste Stemmer og ligeledes i alle vedkommende hver Province, hver Stand for sig. De skulle alle bestaa af Bystanden, Landstanden og Gejstligstanden. Kom Tvist imellem Portionerne, da skulle alle Provincer i Dannemark efter de fleste Stemmer afgjøre Sagen, og ligeledes i Norge etc. Kom Tvist imellem Stænderne i hvert Rige, skulle alle tre Riger, hvorunder jeg forstaaer Fyrstendømmene, afgjøre den efter de fleste Stemmer. Kom Tvist imellem Rigerne, som Gud forbyde, da skulde det tredie Riges Stemme give Udslaget. Samlingen skulde holdes paa Kongens Palais. Hver Deputeret skulle aarlig have 500 Rdlr., at udrede af hver Portion. De fra Island og Nordlandene skulde salareres af hele Landets Cassa. Naar Nogen blev tiltalet paa sit Embede, da skulde Parlementet træde sammen med Højesteret og dømme tilhobe uden Appel. I Parlementet maatte Ingen sættes, som havde Betjening til Hove, eller var i Conseillet. Og blev det befundet, at Nogen af Parlementet
[82]
tog Salarium af Hoffet, da maatte hans Vælgere i hvert Rige strax kunne votere ham ud. Kongen har Magt at afsætte sine egne Hofbetjentere efter eget Behag. Conseillet skulle bestaa af otte Personer. Derudi maatte ingen sidde, som havde Forestilling. De skulde conferere med Kongen og tilligemed Parlamentet i at afgjøre Landets almindelige Sager. Intet maatte deri besluttes uden Kongen og Parlementet vare enige. Alle Ting, som ej vedkomme det Hele og Store, lader Kongen expedere ved Conseillet og Collegierne. Hver Conseils-Minister skulde have 3000 Rdlr. Thott og Schak skulde sættes deri. Ministeren af de udenlandske Affairer er den eneste af dem der har Forestilling, som bør være deri. De Artikler om Successionen og den augsborgske Confession staa ved Magt. Dette bør Kongen nu strax besværge, og siden hver Konge ved Regjeringens Tiltrædelse. Prinds Friderich bør være den første i Conseillet og Stadtholder i Dannemark, ligesom Prindsen af Hessen i Fyrstendømmene, og Benzon, der igjen bør indsættes, i Norge.
[83]
Magistraten i Byerne og Borgernes Formænd komme sammen, og ved Kugler udvælge den ene Repræsentant. De Gejstlige i den Portion, som skal indbegribe al Søkysten indtil ........ møder og i Christiania 16 i Tallet, tilligemed Bispen og Rector, og udvælge den gejstlige Representant. Den Del af Stiftet, som ligger inde i Landet, samles paa Hedemarken, og handler paa samme Maade, undtagen at Bispen maa og være det tilstede i den gejstlige Forsamling. Ligeledes handles i Dannemark. Valget kan i Dannemark skee i Junii Maaned. I Norge i Februarii og Martii. Repræsentanterne bør være samlede i Kjøbenhavn til Mikkelsdag. Alle Valg skee ved Kugler. Befindes nogen at have søgt ved Penge eller anden Fordel at kjøbe sig Stemmer til, være for evig udelukt fra at komme paa noget Valg. Kongen udgiver strax en Declaration, at han, for at sætte Souverainiteten paa en fast Fod, og bevise den Kjærlighed, han bær for sine Undersaatter, har besluttet at kalde Stænderne sammen. Dette underskrives ogsaa af Prinds Friderich, at han samtykker dette. Siden ud-
[84]
gives en nærmere Declaration, hvorudi Stændernes Rettigheder fastsættes, efter Dette og Mere, som efter videre Overlæg kan tillægges fratages og forandres. Denne Declaration underskrives ogsaa af Kongen og Prindsen for dem og deres Arvinger, og bliver en Grundlov. Naar Stænderne ere samlede, aflægge alle Embedsmænd Borgere og Militien en ny Eed, at de ville vedligeholde Souverainiteten og Regjeringsformen paa den Maade, som den er fastsat i Grundloven, navnlig, at Kongen og alle Friderik den 3des Desendentere vedblive, efter den Orden, som er fastsat i Kongeloven, at regjere Riget, og det med en Enevolds-Magt overdraget dem af Stænderne, og fastsat paa den Maade, som der nu er bestemt i den sidste Grundlov, navnlig at ingen Skatter maa paalægges, ingen Formering eller Forandring skee i Krigshæren til Lands og Vands, ingen Betjent afsættes, uden Stændernes og Kongens overenstemmende Villie, og at disse Stænder forestilles ved en Samling af 48 Personer, som stændig opholder sig i Kjøbenhavn, og hvilke 48 Personer sidde i 3 Aar,
[85]
da de afløses ved andre 48, og saa videre, som kan sees af Grundloven. En Province eller Portion maa ej udvælge andre end dem, som bo og stadig opholde sig i deres egen Province. Naar Parlamentet skal støde til Højeste-Ret, da udvælger det ved Kugler 12 eller 16 af sine Lemmer, at det ej skal hindres i sine øvrige Forretninger. Kongen lader ved een eller to af Conseillet proponere i Parlementet. Ingen Skatformering eller Forandring af Milicen eller andre saadanne vigtige Ting maa gjælde inden derom er bleven voteret tre Gange efter hinanden paa adskilte Dage i Parlementet, og Tingene da alle tre Gange haver faaet de fleste Stemmer. Men har den kun een eller to Gange havt det, da maa den ej igjen proponeres førend et Fjerding Aar. Bliver den rent tre Gange efter hinanden afslaaet, da maa den ej proponeres førend efter et Aar. Ingen Parlementslem kan udstødes eller fængsles, uden han overbevises om Bestikkelse. Skulde han forsee sig med usømmelige Ord mod Kongen eller det kongelige Hus, da kan han af
[86]
Parlementet forenet med Højeste-Ret dømmes i Bøder, afsættes fra sit andet Embede etc. Skulde, som Gud forbyde, enten Kongen eller Parlementet gjøre Indgreb i hverandres Rettigheder, da viser Grundloven hvo der haver forurettet hinanden, og da ere alle Collegier, Militaire etc forpligtede til, efter deres Eed, at holde Grundloven ved Magt. Ingen Undersaat maa fængsles eller skee nogen Ulempe, uden efter Lov og Dom. Skeer det enten af Kongen eller Parlementet, da har den ene af dem Magt at søge dette rettet paa en god Maade.