Spring til indhold

Wikisource:Behandling af personlige oplysninger

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne version af "Behandling af personlige oplysninger" er blevet accepteret af Wikisources bestyrelse. Diskussioner og foreslag til ændringer kan ske på denne diskussionsside

Oversigt

[redigér]

Hvis du kun læser websider hos Wikimedias projekter vil ingen personlige oplysninger om dig blive gemt, udover hvad der normalt gemmes i serverlogs.

Hvis du tilføjer til Wikimedias projekter, udgiver du hvert ord du skriver offentligt. Hvis du skriver noget, kan du regne med, det vil blive gemt for altid. Dette inkluderer artikler, diskussionssider og brugersider. Der gives enkelte undtagelser, som beskrives nedenfor.

Udgivelse på wikien og offentlige data

[redigér]

Hvis du blot besøger hjemmesiden, bliver din identitet ikke blive offentliggjort (men se dog privat logning længere nede).

Når du redigerer en side på wikien, udgiver du et dokument. Din redigering kan ses af offentligheden, og du kan identificeres som forfatteren af dén version af dokumentet.

Identifikation af en forfatter

[redigér]

Når du udgiver en side på wikien, kan du selv vælge, om du vil være logget ind eller ej.

Hvis du er logget ind, vil du blive identificeret ved dit brugernavn. Dette kan være dit rigtige navn hvis du vælger det, eller du kan vælge at udgive under et pseudonym.

Hvis du ikke er logget ind, vil du blive identificeret ved dit netværks IP-adresse. Dette er en serie af fire numre, som gør det muligt at identificere den internet-adresse, hvorfra du kontaker wikien. Afhængig af din forbindelse kan dette nummer være sporbart til en stor internetudbyder eller specifikt til din skole, dit arbejde eller dit hjem. Det er muligt at IP-adressen sammen med de interesser du giver udtryk for og din skrivestil ved redigering af artikler kan gøre det muligt at identificere dig, selv for private.

Det kan være nemt for en interesseret person at forbinde din IP-adresse med din rigtige identitet. Derfor kan du, hvis du bekymrer dig om beskyttelse af din identitet, logge ind og udgive under et pseudonym. Når du bruger et psedonym vil din IP-adresse ikke være tilgængelig for offentligheden, men den vil blive gemt på wiki-serverne et kort stykke tid. Dermed vil den være tilgængelig for udviklere og kan blive udgivet ved specifikke lejligheder (se længere nede).

Hvis du bruger en firma-mailserver hjemmefra eller arbejder hjemmefra og bruger DSL eller kabelinternetforbindelse, kan det være let for din arbejdsgiver at identificere din IP-adresse og finde alle dine redigeringer ved Wikimedia-projekterne. At benytte et brugernavn er derfor en bedre måde at beskytte sine personlige oplysninger, men husk at logge ud når du forlader computeren, så du undgår, at andre kan misbruge din identitet.

Cookies

[redigér]

Wikien gemmer en midlertidlig sessionsbasseret cookie (PHPSESSID) hver gang du besøger siden. Hvis du aldrig har tænkt dig at logge ind, kan du afvise den, men du kan ikke logge ind uden. Cookien vil blive slettet når du afslutter din session.

Flere cookies kan blive gemt når du logger ind, for at undgå at du skal skrive navn (eller password) ved dit næste besøg. Disse cookies bliver gemt i op til 30 dage. Du skal slette dem efter brug, hvis du bruger en offentlig maskine og ikke vil blotte dit brugernavn til kommende brugere af maskinen (Ryd også browser-cachen hvis det forholder sig sådan).

Kodeord

[redigér]

Mange aspekter på Wikimediaprojekternes bruger-interaktion afhænger af det omdømme og den respekt, der bliver opbygget ved værdifulde tilføjelser. Brugerkodeord er den eneste måde at sikre integriteten af en brugers redigeringshistorik. Alle brugere opfordres til at vælge stærke kodeord og aldrig dele dem med andre. Ingen må bevidst blotte andres passwords offentligt, hverken direkte eller indirekte.

Privat logning

[redigér]

Hver gang du besøger en hjemmeside, bliver der sendt en masse information til webserveren. Mange webservere gemmer loglister med dele af disse informationer, som kan give et overordnet billede af, hvilke sider der er populære, hvilke sider der linker til denne og hvilke browsere folk bruger. Det er ikke Wikimediaprojekternes intention at bruge denne information til at holde øje med lovlydige brugere.

Disse loglister bliver brugt til at producere statistikker for siderne, og de uredigerede logdata bliver ikke offentliggjort og bliver normalt slettet efter to uger.

Her er et eksempel på hvad der bliver gemt ved et sidebesøg:

64.164.82.142 - - [21/Oct/2003:02:03:19 +0000]
"GET /wiki/draft_privacy_policy HTTP/1.1" 200 18084
"http://en.wikipedia.org/wiki/Wikimedia_projects:Village_pump"
"Mozilla/5.0 (Macintosh; U; PPC Mac OS X; en-us) AppleWebKit/85.7 (KHTML, like Gecko) Safari/85.5"

Logdata kan blive gennemsøgt af udviklere i forbindelse med løsning af tekniske problemer, ved opsporing af dårlige søgerobotter der overbelaster siden, eller meget sjældent ved undersøgelse af sammenhænge mellem brugernavne og netværksadresser for at forhindre misbrug af wikien.

Politik om udgivelse af data fra sidelogs

[redigér]

Det er Wikimedias politik at data, der kan bruges til at identificere personer fra serverloggene, ikke vil blive frigivet til de udviklere der har adgang til det, udover følgende:

  1. Ved tvungent krav fra lovmyndigheder om at udlevere data
  2. Ved tilladelse fra den berørte bruger
  3. Til Jimmy Wales, hans advokat eller hans udpegede, hvis det er nødvendigt for undersøgelser som følge af klage om misbrug
  4. Hvis sidebesøgene stammer fra spiders eller bots og undersøgelse er nødvendigt for at illustrere eller løse et teknisk prolbem.
  5. Hvis brugere har vandaliseret artikler eller vedvarende opført sig på en forstyrrende måde, kan data blive udgivet for at hjælpe med at spore IP-blokken eller til hjælp til en klage til vedkommendes internetleverandør.
  6. Hvis det er rimeligt for at beskytte Wikimedia Foundations rettigheder, ejendom eller sikkerhed eller dets brugere eller offentligheden.

Wikimedias politik tillader ikke offentlig distribution af denne information under nogen omstændigheder udover, hvad der er beskrevet ovenfor.

Deling af information med tredjepart

[redigér]

Med mindre andet er specificeret, er al tekst, der bliver tilføjet til Wikimedias projekter til rådighed for genbrug under de paragraffer der er opstillet i GFDL. Dette gælder ikke for Wikinews hvor al tekst er udgivet under Creative Commons licens.

Informationssikkerhed

[redigér]

Wikimedia Foundation giver ingen garanti mod uautoriseret adgang til den information du stiller til rådighed. Denne information er til rådighed for alle udviklere med adgang til serverne.

Emails, postlister og IRC

[redigér]

Email

[redigér]

Du kan tilføje din email under dine indstillinger. Andre brugere der er logget ind kan sende emails til dig igennem wiki (med mindre du slår dette fra under indstillinger). Din adresse vil ikke blive vist, med mindre du svarer eller muligvis hvis emailen bouncer. Emailadressen kan blive brugt af Wikimedia Foundation til at kommunikere med brugerne i større sammenhænge.

Hvis du ikke tilføjer din email, kan du ikke få nulstillet dit password hvis du glemmer det. Du kan dog få en af Wikimedias udviklere til at udfylde en emailadresse under dine indstillinger.

Du kan fjerne din emailadresse til enhver tid for at forhindre at den bliver brugt.

Postlister

[redigér]

Hvis du abonnerer på en af projektets postlister vil din emailadresse blive blottet for enhver anden abonnent. Arkiver over de fleste af Wikimedias postlister er offentlige og din adresse kan blive citeret i meddelelser. Listerne bliver også gemt af Gmane-services. Mails bliver normalt ikke slettet eller ændret, men det kan ske i ekstreme tilfælde.

Informations-emailadresser

[redigér]

Nogle emailadresser (se længere nede) kan sende din email videre til et hold af frivillige, som brugerne stoler på, ved hjælp af et billetsystem (OTRS) for at se den og ændre den. Mails sendt til dette system er ikke offentligt tilgængelige, men synlige for denne gruppe af Wikimedias redaktører. Ved at sende en mail til en af disse adresser kan din adresse blive tilgængelig indenfor denne gruppe. OTRS-holdet kan diskutere indholdet af din email med andre brugere for på bedste måde at besvare din forespørgsel.

Adresserne som sender videre til OTRS systemet er:

Mails sendt til board@wikimedia.org eller til forummets medlemmers private adresser kan også blive videresendt til OTRS-holdet.

IRC-kanaler er ikke officielt en del af Wikimedia. Ved at deltage på en IRC-kanal bliver din IP-adresse blottet for andre deltagere. Forskellige kanaler har forskellige politikker angående offentliggørelse af logs.

Brugerdata

[redigér]

Data om brugere, såsom hvilke tidspunkter de har redigeret og deres totale antal redigeringer er offentligt tilgængeligt via "brugerbidrag"-listerne og bliver til tider også offentliggjort af andre brugere.

Fjernelse af brugerkonto

[redigér]

Når en brugerkonto først er oprettet kan den ikke fjernes. Det kan være muligt for en udvikler at ændre brugernavnet, men du bliver nødt til selv at forespørge om dette. Wikimedia Foundation garanterer ikke, at et navn bliver ændret ved forespørgsel om det. Se meta:Right to vanish for yderligere detaljer.

Om specifikke brugeroplysninger bliver slettet, afhænger af sletningspolitikken for det pågældende projekt, der indeholder informationen.

Sletning af indhold

[redigér]

Slettes materiale fra Wikimedias projekter via slet-funktionen, slettes det ikke fuldstændigt. I normale artikler kan alle se de tidligere versioner. Hvis en artikel er "slettet", kan en sysop/administrator, dvs. stort set alle der ikke mistænkes for at ville misbruge slettefunktionen, se hvad der var slettet og gendanne dette. Kun udviklere kan permanent slette information fra Wikipedias projekter og der er ingen garanti for, at det vil ske udover som svar på retslige krav.