Spring til indhold

Side:Gamle billeder.djvu/311

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

307

og Filosofia af Russò. Ach i ferschwundne Tider sad jeg i Kammeret for at lægge Shawlet om hende, at hun ikke skulde refreddere sig — poveraccia — og so saâ jeg, hun sov, og saa kneff jeg hende i Schenklerne. Och nu kommer Mussie och vil præke Teologia och Filosofia for to vulgære Fruentimmer. For Marion er slets inte Dame, hun agirer bare, at hun er det. Men det kan hun ikke blive ved at gøre, nær ingen betaler hende mere for at agire Commedia, Opera eller Tragedia.

Marion gav et Skrig fra sig og lod sig falde ned paa Gulvet. Mutter Prantl sagde:

— So — Nu agirer hun igen. Ja, det kan jeg forstaa, for nu er vi midt i den sande Tragedia. Vi ser i to Maaneder ingen Penger, for der er ingen kommen fra den birbone af baronaccio. Da han licenzierte Marion efter mange Aars Servizio, lovede han hende fuld Pensione i tre Aar — o che briccone! (o hvilken Kæltring). Den halve Tid er inte gaaet af de tre Aar.

Det løb Studenten koldt ned ad Ryggen.

Ugenert, uden at gøre sig Tanke om, hvad han gjorde, havde han nu gaaet ud og ind i denne lille Menage, spist og drukket, uden at ane, at det var Baronens Mad, han spiste.

Han slog sig for Panden, fôr op og vilde løbe ud af Døren. Marion laa og hulkede paa Gulvet, omslyngende en ledig Parykblok med sine hvide Arme.

Den unge Mand fik et Øjeblik et lokkende Ind-

20*