Danmark-Norges indre Historie under Enevælden fra 1660 til 1720. Første Del/Oversigt

Fra Wikisource, det frie bibliotek

G. E. C. Gad Kjøbenhavn


Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/3 xvii-xx

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.


Det Skrift, hvoraf første Hefte herved udkommer tilsigter at give en sammentrængt Fremstilling af Hovedsiderne af Danmark-Norges indre Historie i Tiden fra 1660 til 1720, et Tidsrum, i hvilket Enevælden, samtidig med at føre svære Krige udadtil, organiserede en ny Styrelse af Staten, ordnede Lovgivning, Skattevæsen og Forsvarsvæsen, gjennemførte store Forandringer i de sociale Tilstande og stræbte i Overensstemmelse med Datidens økonomiske Grundsætninger at styrke Statens Hjælpekilder og Undersaatternes Velstand. Den Udvikling, der som Følge af Enevældens Politik paa disse forskjellige Omraader fandt Sted i den dansk-norske Stat i det her nævnte Tidsrum, har været af gjennemgribende Betydning for den hele følgende Tid, særlig for det attende Aarhundredes Tilstande, saaledes som de formede sig, efter at den lange Krigsperiode var afsluttet med Freden i Frederiksborg 1720.

Forfatteren har søgt at løse den Opgave, han har stillet sig, ved at lade Skriftets første Bind vise, hvad Enevoldskongerne stræbte at udrette ved deres indre Styrelse i Tiden fra 1660 til 1720, medens andet og sidste Bind fremstiller, hvor vidt de derved naaede at vinde Styrke for deres egen Magt saavel som for Staten, og hvilken Arv de i saa Henseende overlod Eftertiden.

Det tør vistnok siges, at der hidtil langt fra har været fremdraget tilstrækkeligt til en alsidig og uhildet Forstaaelse af den dansk-norske Enevælde og dens Gjerning. Nærværende Skrift er et Forsøg paa at naa til en saadan for et særdeles vigtigt Tidsrums Vedkommende og paa derved ogsaa at vinde det Grundlag, der er nødvendigt for Forstaaelsen af den følgende Tid.

Plan og Anordning af Skriftet, der vil udgjøre to Bind paa 55 til 60 Ark i alt, vil blive denne:

Første Del.
Hvad stræbte Enevælden at udrette ved
Danmark-Norges indre Styrelse
fra 1660 til 1720?

Første Kapitel.

De første Enevoldskongers Opfattelse af deres Magts Storhed og deres Iver for at værne om denne.

Andet Kapitel.

Enevældens Arbejde paa at skabe en stærkt centraliseret overordnet Styrelse. — Kongernes personlige Indgriben i Regeringen.

Tredje Kapitel.

Hovedtræk af Provinsstyrelsens Ordning. Selvstyrelsens Tilbagegang.

Fjerde Kapitel.

Enevældens Stræben for at skabe et nyt og bedre Grundlag for Beskatning og Lovgivning.

Femte Kapitel.

Enevoldskongernes Stilling til Adel og Borgerstand.

Sjette Kapitel.

Enevældens Stilling til Bondestanden.

Syvende Kapitel.

Regeringens Indgriben i Skovbrug og Landbrug.

Ottende Kapitel.

Enevældens økonomiske Grundsætninger og Omsorg for, hvad der kunde fremme Samfærsel og Omsætning.

Niende Kapitel.

Regeringens Iver for at udvikle Industri i større Stil og Bjergværksvæsen.

Tiende Kapitel.

Omsorg for Handel og Skibsfart. — Regeringens Tvangsbestemmelser med Hensyn til den store Industri og Handelen.

Ellevte Kapitel.

Ordning af Omsætningsforhold i Byerne. Lavsvæsen.

Tolvte Kapitel.

Omsorg for Sikkerhed og Orden.

Trettende Kapitel.

Arbejde for at fremme gode Sæder og skabe et ordentligt Politi.

Fjortende Kapitel.

Omsorg for Fattigvæsen og Sundhedsvæsen.

Femtende Kapitel.

Statsmagtens Holdning paa det kirkelige Omraade.

Sextende Kapitel.

Regeringens Stilling til Undervisning, Oplysning og videnskabelige Interesser.

Syttende Kapitel.

Omsorg for Statens Forsvarsvæsen.

Tilbageblik.

Anden Del.
Hvorvidt naaede Enevælden i Tiden fra 1660
til 1720 at vinde Magt for sig selv og Styrke
for Stat og Samfund?

Første Kapitel.

Folkets Stilling i Danmark til Enevælden og Kongerne. Gode Sider hos disse.

Andet Kapitei.

Norges Stilling til Enevælden og til det danske Folk.

Tredje Kapitel.

Enevældens Indflydelse i national Henseende.

Fjerde Kapitel.

Regeringens Vanskelighed ved at tilkæmpe sig Lydighed imod Love og Forordninger.

Femte Kapitel.

Skyggesider ved Styrelsen paa dens øverste Trin. Uheldige Egenskaber hos Kongerne.

Sjette Kapitel.

Uheldige Sider ved Embedsordningen.

Syvende Kapitel.

Om Retssikkerheden.

Ottende Kapitel.

Finansielle Tilstande og Skattetrykket.

Niende Kapitel.

Hofudgifter og Indflydelse af de ydre politiske Forhold i finansiel Henseende.

Tiende Kapitel.

Landboforholdene i Danmark.

Ellevte Kapitel.

Landboforholdenes demoraliserende Indflydelse paa Godsejere og Bønder. Landboforhold i Slesvig og Holsten.

Tolvte Kapitel.

Kjøbstædernes Kaar i Danmark og Hertugdømmerne.

Trettende Kapitel.

Kjøbenhavns økonomiske Stilling.

Fjortende Kapitel.

Økonomiske Forhold i Norge, Bjergværker, Agerbrug, Fiskeri, Skovhugst.

Femtende Kapitel.

De norske Kjøbstæders Kaar. Islandske Tilstande.

Tilbageblik og Slutning.

Det næste Hefte, der tillige er det sidste i første Bind, vil udkomme i Løbet af Sommeren, andet Bind efter en tilsvarende Mellemtid.