| Forord |
V |
| Oversigt |
XVII |
| Rettelser og Tilføjelser |
XIX |
FØRSTE KAPITEL.
De første Enevoldskongers Opfattelse af deres Magts Storhed og deres Iver for at værne om denne. |
|
Side |
| Store Regeringsopgaver ved Enevoldstidens Begyndelse |
3 |
| Det tillokkende ved Enevælden |
7 |
| Enevælden baaren oppe af Tidsaanden, den officielle Statsret |
8 |
| Salvingen 1670 |
12 |
| Kongedømmets ydre Pragt |
14 |
| Enevælden støttet ved Rangvæsen og Smigeraand |
20 |
| De souveræne Kongers Mistænksomhed og Iver for at vaage over deres Magt |
25 |
| Virkning deraf paa deres Forhold til den gamle danske Adel |
31 |
ANDET KAPITEL.
Enevældens Arbejde paa at skabe en stærkt centraliseret overordnet Styrelse. — Kongernes personlige Indgriben i Regeringen. |
| Kongernes Tanke om Folkets Vel og den offentlige Mening |
40 |
| Kollegiestyrelsen |
44 |
| Kongernes Stilling til Kollegierne |
49 |
| Kongernes personlige Deltagelse i Regeringen |
54 |
| Statskollegiet |
56 |
| Konseljet |
58 |
| Kommissioner i Raadstuen |
62 |
| Styrelsens bureaukratike Præg |
65 |
| Højesteret og Kongernes Stilling til Retssagernes Afgjørelse |
67
|
| Norges Forhold til Centralstyrelsen |
71 |
| Den kongelige Del af Slesvig og Holstens Forhold til Centralstyrelsen |
76 |
TREDJE KAPITEL.
Hovedtræk af Provinsstyrelsens Ordning. Selvstyrelsens Tilbagegang. |
| Domstolene i Danmark og Norge |
80 |
| Omordning af Provinsstyrelsen. Stiftamtmænd og Amtmænd |
82 |
| Generalprokurøren |
86 |
| Færøernes og Islands Styrelse |
89 |
| Provinsstyrelsen i den kongelige Del af Slesvig og Holsten |
91 |
| Embedsmændenes Udnævnelse |
91 |
| Kongemagtens Stilling til Birkeret og Patronatsret |
93 |
| Kongernes Uvilje imod Selvstyrelse. Dennes Tilbagegang i Kjøbstæderne i Danmark og Norge |
95 |
| Bøndernes kommunale Liv i Danmark med deres Byskraaer |
101 |
| Selvstyrelse i Slesvig og Holsten |
103 |
FJERDE KAPITEL.
Enevældens Stræben efter at skabe et nyt og bedre Grundlag for Beskatning og Lovgivning. |
| Matrikelarbejder under Frederik III |
106 |
| Matriklen af 1688 |
109 |
| Lovrevisionsarbejder under Frederik III og Kristian V |
111 |
FEMTE KAPITEL.
Enevoldskongernes Stilling til Adel og Borgerstand. |
| Sammenligning imellem den dansk-norske Enevældes Stilling til Adelen og Kongernes Politik i denne Henseende i andre europæiske Lande |
117 |
| Adelen beholder en Del sociale Forrettigheder, men mister flere vigtige |
119 |
| Frederik III's Lighedstendenser |
121 |
| Indskrænkning i Adelens Særrettigheder |
123 |
| Udvikling af Borgerstandens Betydning under Kristian V og Frederik IV |
124 |
| Adelens Stilling i Slesvig og Holsten |
130 |
| Enevælden langtfra demokratisk |
131 |
| Nobilitering af borgerlige |
132
|
| Indstrømning af tyske Adelsmænd |
134 |
| Adelens Deling |
135 |
SJETTE KAPITEL.
Enevældens Stilling til Bondestanden. |
| Kongernes Syn paa den danske Bondestands trykkede Kaar og Omsorg for den |
138 |
| Stemninger i Regeringskredsene med Hensyn til Bondestanden |
145 |
| Vornedskabet Svækkelse og Ophævelse |
148 |
| Statshensynets Overvægt i 17. Aarhundrede over Tanken om Menneskerettighederne |
153 |
| Godsejernes Stilling med Hensyn til Skatter, deres Ansvar for Bøndernes Skatter og for, at der stilledes Rekrutter |
154 |
| Tvangssystemet ved Ordningen af Bondearbejdet i Danmark |
159 |
| Proprietærernes overlegne Stilling til Bønderne i Danmark |
164 |
| Regeringens Omsorg for Bønderne i Norge |
166 |
| Forskjel paa danske og norske Landboforhold |
170 |
| Sammenligning imellem de danske og de norske Fæstebønders Stilling under Enevælden |
173 |
| Den norske Bondestands Udvikling begunstiges |
175 |
| Bøndernes Stilling i Slesvig og Holsten |
176 |
SYVENDE KAPITEL.
Regeringens Indgriben i Skovbrug og Landbrug. |
| Skovødelæggelser i Danmark |
179 |
| Forordninger med Hensyn til Skovvæsenet i Danmark og den kongelige Del af Slesvig og Holsten |
180 |
| Norske Skovforordninger |
181 |
| Anordninger om Agerbrug og Husdyrhold |
184 |
OTTENDE KAPITEL.
Enevældens økonomiske Grundsætninger og Omsorg for, hvad der kunde lette Samfærsel og Omsætning. |
| Datidens Sans for Handel og Industri. Fremmede Landes Exempel i saa Henseende |
187 |
| De herskende Handelsgrundsætninger |
191 |
| Enevældens Interesse for Industri og Handel |
192 |
| Den overvældes med Forslag til Fabrikanlæg og Handelsforetagender |
194
|
| Vejvæsen i Danmark |
196 |
| Personbefordring og Postvæsen |
196 |
| Vejvæsen i Norge |
200 |
| Enhed i Maal og Vægt |
202 |
NIENDE KAPITEL.
Regeringens Iver for at udvikle Industri i større Stil og Bjergværksvæsen. |
| Privilegier og Monopoler for Fabrikker |
204 |
| Udpræget Toldbeskyttelsesvæsen |
208 |
| Særlig Interesse for Silke- og Uldmanufaktorer |
209 |
| Indkaldelse af Fremmede, Strid imellem den industrielle Interesse og Statskirkesystemet |
211 |
| Manufakturer ogsaa udenfor Kjøbenbavn |
216 |
| Sans for Bjergværksvæsenet |
218 |
TIENDE KAPITEL.
Omsorg for Handel og Skibsfart. — Regeringens Tvangsbestemmelser med Hensyn til den store Industri og Handelen. |
| Forskjellige Skridt til Gavn for Handelen, som Oprettelse af Navigationsskoler, Afslutning af Handelstraktater osv. |
221 |
| Privilegier for Handelskompagnier i forskjellige Farvande |
223 |
| Skridt til at fremme Handel og Skibsfart paa Lande i Europa |
227 |
| Lettelser for Fiskerierne |
230 |
| Ind- og Udførselstold baade paa indenrigsk og udenrigsk Handel |
231 |
| Kontrol fra Regeringens Side saavel ved den store Industri som ved Handelen og Bjergværksvæsenet |
232 |
| Ordning af Handelen paa Nordlandene og Finmarken |
235 |
| Ordning af den islandske og færøske Handel |
240 |
ELLEVTE KAPITEL.
Ordning af Omsætningsforholdene i Byerne. — Enevældens Stilling til Lavsvæsenet. |
| Forskjellige Skridt til at ophjælpe købstæderne |
245 |
| Byernes Eneret til Haandværk og Handel |
248 |
| Byerne og deres Handels distrikter, som de træde frem i Norge |
251 |
| Fordeling af Handelen imellem Kjøbstæderne i Danmark |
256
|
| Ordning af Omsætningen i Kjøbstædeme og Fordeling af Handelen i dem. |
257 |
| Regeringens Iver for at støtte Lavene |
260 |
| Enkelte Undtagelser derfra |
263 |
| Regeringens Indblanding i Lavenes Stridigheder og indre Forhold |
264 |
| Ordning af visse Lavs Produktion |
266 |
| Kontrol med Priser paa forslgellige Varer |
268 |
| Tvangsbud under extraordinære Forhold og paa Grund af Statshensyn |
269 |
TOLVTE KAPITEL.
Statsmagtens Omsorg for Sikkerhed og Orden. |
| Humane Træk i Straffeloven |
271 |
| Regeringens Tilsyn med Rettergangen |
273 |
| Interesse for Politivæsenet |
276 |
| Omsorg for kommunal Orden, særlig i Kjøbenhavn |
277 |
| Anordninger om Bygningsforhold og Brandvæsen i Egøbenhavn |
281 |
| Omsorg for Byggeforhold og Brandvæsen i Kjøbstæderne, især i Norge |
285 |
| Iver for den offentlige Sikkerhed i Kjøbenhavn |
290 |
| Kamp imod Løsgængeriet |
291 |
TRETTENDE KAPITEL.
Arbejde for at fremme gode Sæder og skabe et ordentligt Politi. |
| Kamp imod slette Sæder i forskjellige Retninger |
294 |
| Iver for Tugt og Orden paa alle Omraader |
296 |
| Datidens Tilbøjelighed til Luxus |
298 |
| Kristian V's Befalinger med Hensyn til Begravelsesudgifter |
300 |
| Forordning af 1688 imod Luxus og Anordning af Folks Klædedragt, Gjæstebud osv. |
301 |
| Luxusanordningernes Forhold til Rangvæsenet |
305 |
| Rangsyge inden Enevældens Tid |
306 |
| Rangforskjellens stigende Betydning under Enevælden og Forfængelighedens Væxt |
309 |
| Regeringens Iver for at bekæmpe Fordomme imod „uærlige" Haandteringer |
314 |
| Stilling til Troen paa Trolddom |
317 |
| Jagtlove |
320 |
| Politivæsenets Ordning, især for Kjøbenhavns Vedkommende |
323
|
FJORTENDE KAPITEL.
Enevældens Omsorg for Fattigvæsen og Sundhedsvæsen. |
| Fattigvæsenets Ordning under Kristian V. Børnehuse |
328 |
| Fattigvæsenets Utilstrækkelighed |
332 |
| Frederik IV's Skridt for at bringe Orden i Fattigvæsenet baade i Kjøbenhavn og i det øvrige Danmark |
334 |
| Forskjellige Træk af human Omsorg |
338 |
| Skyggesider ved Lægevæsenet under de første Enevoldskonger |
341 |
| Fremkridt ved Lægeordinansen af 4. Decbr. 1672 baade med Hensyn til Læger, Apothekere, Jordemødre og Barberere |
344 |
FEMTENDE KAPITEL.
Statsmagtens Holdning paa det kirkelige Omraade. |
| Strængt Statskirkeprincip ogsaa af politiske Grunde i Forhold til Katholiker og Reformerte |
349 |
| Statshensyn og Religion hos Kongerne |
352 |
| Fremskridt i religiøs Tolerance ved Rigslovene |
354 |
| Kristian V's Uvilje imod de Reformerte |
355 |
| Forhold til Katholiker og Jøder |
359 |
| Strænghed imod Propaganda fra andre Konfessioners Side |
360 |
| Regeringen og Pietismen |
362 |
| Kongernes Stilling til Statskirkens Styrelse |
364 |
| Hvorvidt Kongerne lode Gejstligheden have Indflydelse paa Kirkens Styrelse |
368 |
| Statsmagten og Kirkegodset |
370 |
| Stræben efter Enhed ved forskjellige Punkter af Kirkevæsenet |
371 |
| Statsmagtens Brug af Kirketugten |
374 |
| Brug af Præsterne i verdslige Sager |
376 |
| Bestemmelser imod Gudsbespottelse og Helligbrøde |
379 |
SEXTENDE KAPITEL.
Statsmagtens Stilling til Undervisning, Oplysning og videnskabelige Interesser. |
| Undervisningsvæsenets, særlig Latinskolernes Tilstand i anden Halvdel af 17. Aarhundrede og Begyndelsen af 18de |
384 |
| Studenternes Kaar |
390 |
| Universitetet mest en Præsteskole |
392 |
| Enevælden og Almueskolen |
393
|
| Enevælden og Latinskolerne |
396 |
| Regeringens Stilling til Universitetet |
399 |
| Embedsmændenes Uddannelse |
402 |
| Kristian V's ridderlige Akademi |
404 |
| Censuren |
409 |
| Frederik III's videnskabelige Sans |
410 |
| Kristian V's Stilling til Videnskaberne |
411 |
| Frederik IV i aandelig Henseende |
414 |
| Enevældens Indflydelse paa Litteraturen og Aandslivet |
416 |
SYTTENDE KAPITEL.
Enevældens Omsorg for Statens Forsvarsvæsen. |
| Statens ydre farlige Stilling og Nødvendigheden af at styrke Værnet |
422 |
| Frederik III's Udvikling af Hæren |
426 |
| National Udvikling af den danske Hær i Kristian V's første Tid |
427 |
| Denne nationale Udvikling afbrydes efter den skaanske Krigs Ophør |
430 |
| Den hvervede Hærs Styrke under Kristian V's senere Regeringsaar |
431 |
| Frederik IV's Landmilits |
433 |
| Den hvervede Hærs Vedvaren og Skyggesider ved Hvervingsvæsenet |
437 |
| Udskejelser af Officerer og Soldater ved den hvervede Hær |
440 |
| Hærens lidet nationale Præg |
444 |
| Uheldige Sider ved Kongernes egen Indgriben i Styrelsen af Hæren |
450 |
| Den norske Hær |
452 |
| Flaadens Udvikling under Kristian V |
456 |
| Emancipationen fra Hollænderne, særlig ved Niels Juels Virksomhed |
458 |
| Ordning af Udskrivnings væsenet til Søs |
461 |
|
|
| Tilbageblik |
466 |
|
|
| HENVISNINGER OG OPLYSNINGER. |
| Første Kapitel |
3 |
| Andet Kapitel |
7 |
| Tredje Kapitel |
18 |
| Fjerde Kapitel |
22 |
| Femte Kapitel |
23 |
| Sjette Kapitel |
26 |
| Syvende Kapitel |
32 |
| Ottende Kapitel |
34 |
| Niende Kapitel |
36 |
| Tiende Kapitel |
39 |
| Ellevte Kapitel |
42 |
| Tolvte Kapitel |
49 |
| Trettende Kapitel |
53 |
| Fjortende Kapitel |
58 |
| Femtende Kapitel |
60 |
| Sextende Kapitel |
63 |
| Syttende Kapitel |
66 |