Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/487

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

467

Tilbageblik.

føle en velgjørende Varme igjennem det stive, kjedsommelige og slet sammenhsengende Kancellisprog, der var ejendommeligt for Datiden.

De Midler, Regeringen havde brugt for at naa sit flersidige Maal, havde været af meget forskjellig Natur. Den havde samlet Magten og Storheden i Kongens Person med Fremhævelse af alt, hvad der kunde kaste Glans over Enevælden, medens alt fjærnedes, der i Fortidens Overlevering stred derimod. Store organiske Reformer vare blevne gjennemførte, hvorved Administrationen kunde blive saa stærk og centraliseret som muligt, og hvorved alle Regeringssager kunde faa en omhyggelig Overvejelse. Beskatningen var kommen til at hvile paa et simplere og paalideligere Grundlag end tidligere, og Lovgivningen havde faaet Enhed, Simpelhed og Klarhed.

Der havde fremdeles fundet en Omdannelse Sted af Forholdet imellem de forskjellige Stænder, ikke blot derved, at Adelen havde tabt sin gamle politiske Magt, men ogsaa idet den var bleven skilt ved sin Skattefrihed og andre store Forrettigheder. Det blev ikke mere Fødselen, men Kongens Vilje, hvoraf den Plads afhang, som man indtog i Samfundet, for saa vidt man stræbte ud over den jævne borgerlige Stilling; Rangvæsenet traadte op ved Siden af Adelskabet. Idet Kongen kunde bruge enhvers Tjeneste, efter som han fandt ham dygtig til den, var ingen Stilling i Staten principmæssig spærret for nogen.

Samtidig med at Enevælden ved at forøge Hær og Flaade vilde give Staten udadtil den Styrke, som den haardt havde savnet i den nærmest foregaaende Tid, og som den endnu stærkt trængte til, arbejdede den indadtil med Iver, dels paa at holde det materielle Arbejde i Gang, dels paa at udvikle det videre i flere vigtige Retninger. Værnet for denne Udvikling skulde en sikker Rettergang, en god Politiorden og bedre Sundhedsforhold være, og ligesom den holdt det for nødvendigt, selv blot fra Statens Standpunkt at fremme Folkets religiøse Udvikling i de givne statskirkelige Former, saaledes vilde

30*