48 Andet Kapitel.
Skrivelser fra Kongen til forskjellige Kollegier; men Justits og Kirkevæsenet hørte under det, og alle Sager vedrørende Udnævnelser til gejstlige og verds- lige Embeder, Privilegier, Testamenter og Dispensatio- ner expederedes igjennem det. Det synes imid- lertid, som om det forholdsvis har varet længere, inden der kom Fasthed i dets Indretning, end Til- fældet var med de andre Kollegier®). Efter 1666 havde Peter Schumacher Plads i Kancelliet, hvor han næste Aar under Titel af Overkammersekretær indtog en frem- ragende Stilling, og han gjorde sig til Sjælen i det, selv om Peter Reedtz som Kansler var dets Præsident indtil sin Død 1674. I Kristian V's første Regeringsaar var det først ordnet ligesom de andre Kollegier; men det svandt snart hen til kun at være til for et Syns Skyld, efterhaanden som Grriffenfeldt mere og mere trak alle Kancellisager ind under sig, baade for det danske og det tyske Kancellis Vedkommende. Dnder dette sidste, der ogsaa var blevet ordnet efter Kristian V's Tron- bestigelse, hørte alle Kancellisager, der vedrørte den kongelige Del af Slesvig og Holsten samt Oldenburg og Delmenhorst. I Aaret 1674 fik Griffenfeldt, da han blev Rigskansler, ene Ledelsen af begge Kancellierne, og KoUegieordningen forsvandt. Hans Stilling til Kancelli- embedsmændene blev som en Ministers i vore Dage til de ham underlagte Departementer. Den myndige Mand vilde kunne røre sig frit. Dog denne Afbrydelse af Kollegiestyrelsen varede kun til hans Fald i Marts 1676. Hans Efterfølger som Kansler Frederik Ahlefeldt, der beklædte denne Stilling til, sin Død 1686, kom vistnok ogsaa til at staa i Spidsen for begge Kancel- lierne; men disse ordnedes udtrykkelig igjen som Kolle- gier og for det danske Kancellis Vedkommende med ulige flere Medlemmer, end det havde havt i Kristian V's første Regeringsaar ^). Flere Instruxer fastsloge nøje Forretningsgangen og de enkelte Kancelliembeds- mænds Hverv^ Det var saaledes ikke blot Rente-
