Diskussion:Søren Pinds 10 liberale teser

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Er denne tekst ikke underlagt ophavsret? — Fnielsen (diskussion) 1. sep 2019, 09:34 (UTC)

Jo, det er i hvert fald svært at se, hvorfor den ikke skulle være det, og der er ikke nogen tegn på en frigivelse under en fri licens. Så hvis der ikke er nogen, der har et godt modargument, vil jeg slette den om en uges tid. Peter Alberti (diskussion) 2. sep 2019, 16:38 (UTC)
"Værket" kan næppe kaldes kunstnerisk eller litterært. Se f.eks. side 52 her: [1] Desuden må det siges at have en vis almen interesse, samt være dækket af citatretten. Så mon ikke vi bare skal lade den være. --Manscher (diskussion) 2. sep 2019, 20:04 (UTC)
Begrebet litterært værk er meget bredere end den dagligdags brug af ordet. Det inkluderer f.eks. også politiske taler, prædikener, kommentering af en fodboldkamp i fjernsynet, edb-programmer og brætspil bare for at nævne nogle tilfælde eksempler,[1] og der kan ikke være tvivl om at denne tekst også hører ind under kategorien litterære. Hvis man skulle argumentere for at det ikke er et litterært værk, skulle det være ved at argumentere for at det ikke har værkshøjde. Det ville betyde, at det er så simpel en tekst, at der er en reel sandsynlighed for, at en anden gruppe af politikere ville være noget frem til samme formulering (dobbeltfrembringelseskriteriet).[2] Det kan jeg ikke se for mig. Hvis det kun havde inkluderet måske to eller tre af teserne, kunne jeg godt se argumentet, men med alle 10 kan jeg ikke se sandsynligheden.
Angående citatretten så er det ikke en undtagelse, vi hverken kan eller vil bruge. For det første gør den ikke en tekst til et frit værk, man kan videreredigere efter forgodtbefindende, så derfor er vi ikke interesserede i at bruge den undtagelse. For det andet er der begrænsninger på hvor langt et citat må være.[3] Man kan ikke citere hele teksten, som vi gør her, og stadig kalde det et citat. Og et citat skal være en del af et andet værk,[4] så hvis vi f.eks. ville skrive en wikipedia-artikel om Pind og citere nogle af teserne deri, kunne det godt være ok, men ikke når vi bare gengiver dem, uden anden kontekst end en overskrift. Peter Alberti (diskussion) 3. sep 2019, 18:24 (UTC)
  1. Se f.eks. Peter Schønning (2008) "Ophavsretsloven med kommentarer" side 98-99.
  2. Schønning side 109 eller Rosenmeier side 29.
  3. Ifølge Rosenmeier side 105: "For det første skal det, der citeres, normalt være en passende lille, ydmyg del af det værk, der citeres fra, […]"
  4. Schønning side 333.