Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Pier
Pier
[redigér]kunne ikke tages af Formen og bages derfor i et Fad eller i en Form med fast Bund, smurt med lidt Smør; naar Deigen er færdig, maa den strax hældes i Fadet, og dette sættes i en vel hedet Ovn, en Tærtepande eller en Gryde med et Laag, hvorpaa der kan lægges Gløder. Der maa være meest Varme forneden, især i Begyndelsen, for at Deigen kan hæve sig, før den bliver brun ovenpaa. Skulde dette dog for tidlig blive Tilfældet, maa der lægges et Papir over Fadet. Efterfølgende Sorter behøve kun at bages i en lille Time; de maa strax anrettes for ikke af falde, spises varme og uden Sauce.
Macaroni-Pie.
[redigér]½ Pd. (50 O.) Macaroni kommes i saa meget kogende Bouillon, at denne knapt staar over dem, og koges, indtil de ere møre, eller indtil Bouillonen er trukken ind i dem, dog saaledes at de ikke blive tørre; da røres 10 à 12 Lod (31 à 37 O.) Smør deri. Et Lag deraf lægges i et Fad eller en Form, paa hvilken strøes rundeligt reven Parmesanost; derpaa lægges et Lag med finthaket, kogt, røget Skinke, men kun af det Magre, derpaa igjen et Lag Macaroni, saa Ost, Skinke og saa fremdeles. Det sidste Lag maa være Macaroni med Ost paa, derover strøes et tykt Lag stødt Brød, hvorover hældes rundelig Smør. Ved Bordet bydes mere Parmesanost om. De yderste Spidser af røgede Oxetunger kunne hakkes imellem Skinken, og istedetfor denne kan bruges stegt Medisterpølse. Pien spises bedst med en skarp, brun Sauce.
Macaroni-Pie med Hachis.
[redigér]En kraftig lavet Hachis af ½ Pd. Kjød lægges i et Fad, ½ Pd. Maaroni koges møre i Vand; naar dette er godt afløbet, stuves de i Melk og lægges over Hachis'en og derpaa tilsidst for 16 Øre haarde, stødte Tvebakker, som ere bagte i Smør med lidt Sukker. Det sættes i Ovnen, som ikke behøver mere Varme end den, som bliver ved Middagsmadens Kogning, og staar indtil det er godt gjennemvarmet. Til 6 à 8 Personer.
Beessteg-Pie.
[redigér]Der laves en Butterdeig af 1½ Pund Meel, hvilken udrulles, og hvoraf skæres et Laag efter den Forms Størrelse, hvori Pien skal bages. Formen beklædes med øvrige Deig og fyldes med Beefsteg, som laves af 4 Pund Oxekam, der maa have hængt i nogle Dage. Kjødet skæres istykker, bankes lidt, bestrøes med Peber, lidt revet Løg og Salt, steges lidt i brunet Smør og lægges lige fra Panden med noget af Saucen i Midten af Butterdeigen. Laaget, hvori gjøres et lille Hul i Midten, lægges derover, smøres med Æg, og den bages i en lille Time. Den spises med brun Sauce, lavet af Smørret fra Beefstegen, Sky, Soya, lidt Meel, lidt Løg, Peber og Salt. Istedetfor Beefsteg kan bruges alle Slags Stege, som skæres i Skiver, varmes i Sky og lægges med noget af denne varm i Butterdeigen.
Brød-Pie.
[redigér]3 Hvedeknopper skæres i tynde Skiver, besmøres med ¼ Pd. (25 O.) koldt Smør og lægges paa Bunden af det Fad, hvori Pien skal bages, hvilket er smurt med Smør og strøet med Brød. Ovenpaa Hvedeknopperne lægges 8 Lod (25 O.) hakkede søde og ½ Lod (1½ O.) stødte bittre Mandler, som ere blandede med ¼ Pund (25 O.) Corender. 8 hele Æg pidskes godt med ¼ Pund (25 O.) Sukker, stødt Vanille eller i Mangel deraf reven Skal af en Citron, og naar ½ Pot Fløde er pidsket til Skum, røres den i Æggene, som da øses langsomt over Brødet. Den bages strax i en Timestid og er til 8 Personer.
Frugt-Pie.
[redigér]Omtrent en Snees Kogepærer koges uskrællede, indtil de ere møre, da skrælles de, flækkes og lægges i et Fad med Kirsebærsaft, Saft og Skal af en Citron. Derover hældes en Deig, der laves ligesom til Prindsesse-Budding af ½ Pund (50 O.) Meel, ½ Pund (50 O.) Smør, 10 Lod (31 O.) hvidt Sukker, 1½ Pot Melk og 16 Æg. Til 12 Personer. Istedetfor Pærer kan tages Æblecompot, Stikkelsbærgrød, Compot af Rhabarber-Stilke eller Marmelade af friske Kirsebær. Pien hæver sig bedst, naar man varmer Fadet med Frugten i, før Deigen hældes derpaa.
Pie af Kartoffelmeel.
[redigér]4 Lod (12 O.) Kartoffelmeel og 4 Lod (12 O.) hvidt Sukker udrøres med 3 Pægle Melk og sættes paa Ilden med 4 Lod (12 O.) Smør, som, dersom det er meget salt, først maa udvaskes; det røres stærkt for ikke at blive klumpet, bages meget godt og røres, medens det er varmet, med 8 Æggeblommer, 1 ad Gangen, tilsidst med de pidskede Hvider. Deigen hældes over de samme Frugter som ovenstaaende. Til 4 Personer.