Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/56

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst


Vandveienes Vigtighed beroer fornemlig derpaa, at Transporten ad disse er langt billigere end naar den skeer tillands; mange Varer vilde slet ikke kunne bære de med sidstnævnte forbundne Udgifter, og hvormeget der end gjøres for at lette Forbindelsen paa Landjorden, vil Søveien dog stedse blive den billigste og den, som vi foretrække, naar ikke Hensynet til Hurtighed eller andre særegne Omstændigheder bevirke, at vi vælge Forsendelsen over Land. Til Sammenligning mellem Bekostningerne ved Land- og Søtransporten laane vi følgende Bemærkninger af en bekjendt Forfatter:

En bredfælget Vogn med Kudsk og hans Hjælper og forspændt med otte Heste kan i omtrent 6 Uger føre henved 4 Tons Gods frem og tilbage mellem London og Edinborg. Omtrent i samme Tid kan et Fartøi med 6 à 8 Mands Besætning bringe 200 Tons Gods frem og tilbage mellem London og Leith. Sex til otte Mennesker kunne saaledes ad Søveien transportere et lige saa stort Qvantum i lige saa kort Tid som 50 bredfælgede Vogne, der trækkes af 400 Heste og ledes af 100 Mand. Naar derfor 200 Tons Gods sendes paa den billigste Maade over Land fra London til Edinborg, saa maa dette dog koste for det Første de 100 Mands Underhold i 3 Uger og dernæst saavel Underholdet som Slitagen paa de 400 Heste og 50 Vogne. Sende vi derimod samme Qvantum tilsøes, da er der kun at beregne 6 til 8 Mands Underhold og Slitagen paa et Skib af den fornødne Størrelse samt et lille Tillæg for den forøgede Risico ved Transporten ad Søveien.

Søfarten kunde, som alt antydet, først hæve sig til større Betydning efter Compassets Opfindelse (Aar 1300 af Neapolitaneren Flavio Gioja) og efterat man havde erhvervet sig nogen Kundskab i Astronomien. Man begyndte da at vove sig længere ud paa Havet, og dette gav Anledning til de Opdagelser, der bragte Menneskene i de