|
|
Pag. |
| Forord |
3 |
| Tilføielser og Rettelser |
324 |
| Indledning |
5 |
Første Capitel.
Om Handel og Handlende samt Gjenstandene for Handelsomsætningen. |
| 1. |
Om Arbeidet og Arbeidsdelingen |
5 |
| 2. |
Om de forskjellige Slags Arbeider og deres Nytte |
8 |
| 3. |
Om Handelens Betydning |
11 |
| 4. |
Om de Personer, som beskjæftige sig med Handelen |
18 |
|
Grossister — Detaillister — Vexellerer (Banquierer) — Speculanter — Mæglere
|
18—23 |
| 5. |
Om Gjenstandene for Handelsomsætningen |
23 |
|
Reale og ideelle Varer — Raaproducter — Industriproducter
|
23—26 |
| 6. |
Om Værdi og Priis |
26 |
|
Brugsværdi — Bytteværdi — Productionsomkostninger — Priis — Tilbud — Efterspørgsel — Markedspriis
|
26—29 |
| 7. |
Om de forskjellige Former og Betingelser, hvorunder Handelsomsætningen finder Sted |
29 |
|
Indenlandsk Handel — Udenlandsk Handel — Indførselsforbud — Høie Toldsatser — Handelsbalancen — De falske Anskuelser om Penge — Omtrentlig Værdi af fremmede Landes Ind- og Udførsel — Tabel over Danmarks Ind- og Udførsel — Mellemhandel — Directe Handel — Indirecte Handel — Activ Handel — Passiv Handel — Handel for egen Regning — Commissionshandel — Commission — Delcredere — Committent — Ordinateur — Factura — Consignation — Forhandlingsregning — Conto finto — Limitum — Speditons- og Transithandel — Handel pr. Contant — mod Vexler og paa Credit — Handel med Varer pr. strax, strax disponible, paa Levering, pr. Foraar, in loco, frit ombord, Indkjøbspriis incl. Fragt og Assurance, svømmende, fortoldet, ufortoldet, efter Prøve, paa Besigt
|
29—45 |
Andet Capitel.
Om Samfærdselsmidlerne. |
| Indledning |
45 |
| 1. |
Om Caravanerne |
47 |
| 2. |
Om Landeveiene |
48 |
|
Ældgamle Veie — Veiene i Danmark — Bekjendte Veie i Norge
|
48—50 |
| 3. |
Jernbanerne |
50 |
|
Oprindelse og Udvikling — Deres Udstrækning i de vigtigste Stater — Den store Pacific Bane — Panama-Banen — Jernbanen over Mont Cenis — Tunnelen igjennem Mont Cenis — Britanniabroen
|
50—55 |
| 4. |
Søveie, Floder og Canaler |
55 |
|
Indledning — Compasset — Søveien til Indien — Amerikas Opdagelse — Australien — Det første Dampskib — Dampskibene paa Atlanterhavet — Forbindelsen med Ostindien — Canalerne — Deres Udstrækning i de vigtigste Stater — Gotacanalen — Suezcanalen — De forskjellige Staters Handelsflaade — Europas vigtigste Havne — Danmarks Handelsflaade
|
55—63 |
| 5. |
Om Postvæsenet |
63 |
|
Postvæsenet i ældre Tider — Postvæsenet i den nyere Tid — Det eensartede Portosystem — Brevantallet i de forskjellige Stater
|
63—66 |
| 6. |
Om Telegrapher |
66 |
|
Den optiske og den elektriske Telegraph — De første Telegrapher — Opfinderne — Telegraphernes Udstrækning — Undersøiske Telegrapher — Den atlantiske Telegraph — De danske undersøiske Telegrapher — Telegrammernes Antal
|
66—70 |
Tredie Capitel.
Om Capitalen og Crediten. |
| 1. |
Om Capitalen |
70 |
|
Hvad Capital er — Penge kun en ringe Deel af Capitalen — Fast og flydende Capital — Anlægs- og Driftscapital
|
70—74
|
| 2. |
Om Crediten |
74 |
|
Hvad Credit er — Om Rentens Tilladelighed — Reel Credit — Personlig Credit — Underpant — Haandfaaet Pant — Creditens Misbrug — Handelscriserne
|
74—82 |
Fjerde Capitel.
Om Maal og Vægt. |
| 1. |
Almindelige Bemærkninger om Maal og Vægt |
83 |
|
Længdemaal — Flademaal — Indholdsmaal — Normalmaal — Det engelske, franske og danske System
|
83—88 |
| 2. |
Kongeriget Danmarks Maal og Vægt Forhold |
88 |
| 3. |
De vigtigste udenlandske Handelspladsers Maal- og Vægtsystemer |
91 |
| 4. |
En Sammenstilling til lettere Oversigt af de fremmede Handelspladsers Maal og Vægt |
95 |
| 5. |
Tillæg til fierde Capitel |
97 |
|
a. Tidsregningen — Den Gregorianske og den Julianske Calender |
97—98 |
|
b. Alcoholometer og Thermometer |
98 |
|
Spendrups og Tralles's Gradestokke — Engelsk »proof«. Reaumurs, Celsius's og Fahrenheits Thermometre
|
98—99 |
Femte Capitel.
Om Penge og Mønter. |
| 1. |
Om Nødvendigheden af et almindeligt Byttemiddel |
99 |
| 2. |
Om Metallernes Benyttelse til Penge |
101 |
|
Hvorfor de ædle Metaller foretrækkes
|
101—102 |
| 3. |
Om Mønter og de techniske Benævnelser, som vedrøre Møntfabrikationen. Det lovlige Betalingsmiddel |
103 |
|
Hvad Mønter ere — Møntanstalter — Møntens Sammensætning — Dens Ydre — Møntfoden — Slagskat og Møntningsomkostninger — Guld og Sølv som lovligt Betalingsmiddel
|
103—107 |
| 4. |
Om Møntvæsenet i Danmark |
108 |
|
De forskjellige Møntsystemer — Speciesmøntfoden — Courantmøntfoden — Rigsbankmøntfoden — Rigsmønt. — De nu for Tiden prægede Mønter
|
108—113 |
| 5. |
Om Handelen med Mønter |
113 |
|
Mønternes Forhold til den internationale Omsætning
|
113—115 |
| 6. |
De vigtigste fremmede Landes Møntsystemer |
115
|
Sjette Capitel.
Om Vexler. |
| 1. |
Om Vexlers Oprindelse og tidligste Anvendelse |
122 |
| 2. |
Om Vexlers forskjellige Anvendelse i Nutiden |
124 |
|
a. Som Betalingsmiddel mellem forskjellige Lande. — b. Som Creditmiddel. — c. Misbrug af Vexler — Rytteri — Blanco Credit — Rediscontering
|
124—129 |
| 3. |
Om de forskjellige Slags Vexler og om Vexel-Lovgivningen |
129 |
| 4. |
Om de Personer der forekomme i Vexlen |
129 |
|
Trassent — Remittent — Trassat — Endossat — Endossent — Præsentant
|
129—133 |
| 5. |
Om Vexlens Indhold |
133 |
|
Definition — Udstedelses-Tid og Sted — Summen — Forfaldstid — Vexler med bestemt Forfaldsdag — Dato-Vexler — Sigt-Vexler — Uso-Vexler — Ordet »Vexel« i Vexlen — Til hvem Vexlen skal betales — egen, Andres Ordre — Ihændehaver — Trassentens Forhold til Remittenten og til Trassaten — Advis — Udstederens Underskrift — Trassatens Navn og Opholdssted
|
133—140 |
| 6. |
Om Forfaldsdag, Betalingsdag, Løbedage, Respitdage og Præsentationsdag |
140 |
|
Forfaldsdagens Beregning — Betalingsdagen — Seneste Dag for Protestoptagelse — Løbe- og Respitdage her og i Udlandet — Præsentationsdagen
|
140—144 |
| 7. |
Om Endossementer, fuldkomne og ufuldkomne, in blanco. |
|
|
Fri for Giro — Alonge
|
144—147 |
| 8. |
Om Acceptation af Vexler, Betingelser og Tilføielser ved Accepten |
147 |
| 9. |
Om Vexlers Betaling. Acceptantens Forpligtelser til at paasee at Vexlen er i Orden. Forbud mod Udbetaling af en Vexel |
149 |
| 10. |
Om flere Exemplarer af en Vexel, Prima, Secunda, Tertia, Copi. Acceptantens og Præsentantens Forhold |
151 |
| 11. |
Om Nødadresser |
157 |
|
Definition - Form — Nytte — Virkning
|
157—159 |
| 12. |
Om Intervention |
159 |
|
Definition — Nytte — Form — Parternes Forpligtelser og Rettigheder
|
159—161 |
| 13. |
Om domicilerede Vexler |
161 |
|
Definition — Nytte — Form — Parternes Forhold til en domicileret Vexel
|
161—163 |
| 14. |
Om Vexelprotesten, dens Optagelse, Form og Indhold |
163
|
|
Forskjellige Slags Protester og Tilfælde, hvori de optages
|
163—168 |
| 15. |
Om Regres efter Vexelret. Hervexel. Recambio-Regning |
168 |
| 16. |
Om Vexelforpligtelsens Natur og Vexelsagers retslige Behandling |
171 |
| 17. |
Om Vexlers Prolongation, Novation og Præseription |
173 |
| 18. |
Om Proforma-Vexler. Falske og forfalskede Vexler. Borteblevne Vexler |
174 |
| 19. |
Om Discontering af Vexler. Caution paa Vexler |
175 |
| 20. |
Om Vexelstempel |
176 |
| 21. |
Om indenbyes Vexler |
178 |
|
Egne Vexler — Sola Vexler — Tørre Vexler — Punkter, hvori Loven for indenbyes afviger fra den for trasserede Vexler
|
178—179 |
| 22. |
Forskjellige Vexelformularer |
180 |
|
1. En almindelig trasseret Vexel med tilhørende Bagside |
180 |
|
2. En indenbyes Vexel |
181 |
|
3. En pr. Commission indkjøbt Vexel |
181 |
|
4. En domicileret Vexel |
182 |
|
5. En Commissions Tratte |
182 |
|
6. Copi af Nr. 5 med tilhørende Bagside |
183 |
|
7. En i Prima og Secundo udstedt Tratte, som tillige er forsynet med Nødadresse |
184 |
|
8. En indenbyes Vexel i det engelske Sprog |
185 |
|
9. En Sigtvexel i det engelske Sprog |
185 |
|
10. En Messevexel i det tydske Sprog |
186 |
|
11. En indenbyes Vexel i det franske Sprog |
186 |
|
12. En trasseret Vexel i det franske Sprog med tilhørende Bagside |
187 |
Syvende Capitel.
Om Courser. |
| 1. |
Almindelige Bemærkninger |
188 |
|
Definition — Forskjellige Courser — Coursseddel — Pari
|
188—189 |
| 2. |
Om Penge- eller Møntcourser |
189 |
|
Al peso — Al marco — Pr. Mk Brutto — Pr. Mk flint — Kjøbenhavns Coursseddel paa Mønter
|
189—191 |
| 3. |
Om Fonds- og Actiecourser |
191 |
|
Effectiv Værdi — Nominel Værdi — Reductionsforhold — Renteberegning — Kjøbenhavns Coursseddel paa Obligationer og Actier
|
191—194
|
| 4. |
Om Vexelcourser |
195 |
|
Betydning af Arbitrage — Et storartet Exempel herpaa — Foranderlig og fast Valuta — Kort og lang Cours. Maaden, hvorpaa Coursen her noteres. Gunstig og ugunstig Cours. — Hvorledes ualmindelige Fluctuationer i Coursen fremkaldes — De vigtigste Handelspladsers Vexelcourser
|
195—204 |
Ottende Capitel.
Om Statspapirer og Actier. |
| 1. |
Almindelige Bemærkninger om Statslaan, Statsindtægter og Udgifter |
204 |
| 2. |
Om de forskjellige Slags Statsgjæld og de forskjellige Maader, hvorpaa den stiftes, forrentes og tilbagebetales |
208 |
|
Funderet og svævende Gjæld — Creditbeviser — Uopsigelig — opsigelig — indenlandsk — udenlandsk — Frivilligt og tvungent Laan — Commissionslaan — Negocieret Laan — Subscriptionslaan — Forrentning — Amortisation — Convertering — Consolidering — Lottorilaan — Coupon — Talon — Indskrivningsbøger
|
208—214 |
| 3. |
Om den Sikkerhed, som Statspapirer yde, og de Betingelser, hvoraf denne er afhængig, samt statistiske Data til Bedømmelsen heraf |
215 |
|
Statens Villie — Evne — Skatteevne — De vigtigste Staters Størrelse, Folkemængde, Indtægt og Gjæld
|
215—217 |
| 4. |
Om Handelen med Fonds |
217 |
|
Penges Frugtbargjørelse — Speculation — Haussierer — Baissierer — Difference Forretninger — Rentefodens og de politiske Begivenheders Indflydelse paa Fondscourserne
|
217—221 |
| 5. |
Om nogle af de Fonds, der fornemlig forekomme i Handelen |
221 |
|
a) Danske. Kongelige Obligationer. 3% dansk-engelske Obligationer. — 5% dansk-engl. Obligationer af Jan. 1864. — 5% dansk-engelske Obligationer af Novb. 1864. — 4% dansk-engl. Obligationer af 1850-61. — Creditforeningsobligationer. — b) Fremmede. Consols — Exchequers Bills — Rentes — Svenske Statspapirer — Østrigske Nationallaan — Spanske Passive — Græske Laan
|
221—230 |
| 6. |
Om Actieselskaber og Actier |
230 |
|
Definition — Øiemed — Alm. Actier — Preferenceactier — Udbytte — Interimsbeviser — Generalforsamling — Direction — Repræsentantskab — Revisor — Decisor — Reservefond — Handelen med Actier — Bankactier og sjæll. Jernbaneactier
|
230—235 |
Niende Capitel.
Om Banker. |
| 1. |
Indledende Bemærkninger |
235 |
|
Definition — Oprindelse — Nytte
|
235—236 |
| 2. |
Om de forskjellige Slags Banker og deres Virksomhed |
236 |
|
Statsbanker — Privatbanker — Girobanker — Depositobanker — Discontobanker — Seddelbanker — Laanebanker — Hypothekbanker
|
237—243 |
| 3. |
Om nogle af de vigtigste Bankinstituter |
243 |
|
a) Danske: Nationalbanken — Privatbanken — Den private Laanebank — Provindsbankerne. b) Fremmede: Norge — Sverrig — Hamborg — England — Frankrig — Holland
|
243—262 |
Tiende Capitel.
Om Certepartier. |
| 1. |
Almindelige Bemærkninger om Skibsbefragtning og Befragtningscontracter |
262 |
|
Certepartiets Form — Hvem der har Ret til at bortfragte Skibet — Forskjellige Maader, hvorpaa Fragten fastsættes
|
262—267 |
| 2. |
Om de forskjellige Rettigheder og Forpligtelser, som opstaae ved Certepartiet |
267 |
Ellevte Capitel.
Om Connossementer. |
| 1. |
Almindelige Bemærkninger om Connosementets Betydning og Nytte |
274 |
|
Definition — Hvorledes de flere Exemplarer af samme Connossement benyttes
|
274—277 |
| 2. |
Om de Forpligtelser og Rettigheder, som følge med Connossementet |
277 |
Tolvte Capitel.
Om Havari og Bodmeri. |
| 1. |
Almindelige Bemærkninger om Havari |
281 |
| 2. |
Om Gros Havari |
282
|
| 3. |
Om particulairt Havari |
284 |
| 4. |
Om Bodmeri |
286 |
Trettende Capitel.
Om Søassurance. |
| 1. |
Indledende Bemærkninger |
289 |
| 2. |
Om de forskjellige Slags Assurandeurer |
291 |
| 3. |
Om Assurance Lovgivningen |
296 |
| 4. |
Om Assurance paa Skib og Fragt |
296 |
|
Betingelser for at Assurancen skal være gyldig — Risicoens Omfang
|
296—300 |
| 5. |
Om Assurance paa Ladning og imaginair Gevinst |
300 |
|
Ladningens Vurdering — Forsikkringssum — Forsikkringsværdi — Police med Taxt — Risicoens Omfang — Policer med flere Taxter — Imaginair Gevinst — Beskadigelsens Taxation
|
300—307 |
| 6. |
Om Assurance paa Bodmeri- og Respondentiafordringer |
307 |
| 7. |
Om Forsikkring af Præmien og Reassurance |
308 |
| 8. |
Om Beregningen af den ved Gros Havari lidte Skade og dens Fordeling |
309 |
|
a) Beregning af Skadens Størrelse — Skaden paa Skibet — Skaden paa Ladningen, b) Skadens Fordeling — Skibets Vurdering — Ladningens Vurdering — Fragtens Vurdering
|
309—312 |
| 9. |
Om den Assureredes Forhold til den forsikkrede Gjenstand og hans og Assurandeurens Forpligtelser i Almindelighed |
312 |
|
Interesse i den forsikkrede Gjenstand. — Væddeassurance — Den Forsikkredes Pligter i Ulykkestilfælde — Skadens Anmeldelse — Protest — Søforklaring — Dispache — Abandon — Policen — Ristorno
|
312—315 |