Almindelig Handelsvidenskab/1.1
Første Capitel.
Om Handel og Handlende samt Gjenstandene for
Handelsomsætningen.
1. Om Arbeidet og Arbeidsdelingen.
Menneskets Fornødenheder lade sig kun tilfredsstille ved Hjælp af Anstrængelser fra dets Side. Det er disse Anstrængelser, som vi kalde Arbeide, og som Mennesket ifølge sin medfødte Tilbøielighed i Reglen ikke vilde underkaste sig, naar ikke en tvingende Nødvendighed var tilstede. Thi Arbeidet, under hvilkensomhelst Form, medfører altid i større eller mindre Grad en Indskrænkning i Friheden eller Opoffrelse af øieblikkelig Bekvemmelighed.
I Menneskeslægtens Barndom arbeider den Enkelte kun for sig og Sine. Han jager Vildtet, spiser dets Kjød, klæder sig i dets Skind og bruger dets Sener og Been til Redskaber. Men snart opstaaer der, selv under saadanne Forhold, Enkelte, der besidde særegne Anlæg, som de da søge at uddanne og gjøre sig saa indbringende som muligt. Den ene er maaskee en bedre Jæger end den anden, denne igjen forfærdiger bedre Pile end hiin, og atter en Tredie overgaaer de to nævnte med Hensyn til den Færdighed, hvormed han forstaaer at forarbeide Dyrets Skind til Klædningsstykker. Enhver af disse søger nu at anvende sine Kræfter i den ene Retning, som han synes i særegen Grad skikket til, og her have vi da den første Begyndelse til Arbeidets Deling.
Denne Deling af Arbeidet, uden hvilken alle Fremskridt vilde være en Umulighed, har efterhaanden ført Menneskeslægten frem paa det Standpunkt, hvor vi nu see den. Den begunstiger paa den ene Side Evnernes Udvikling og gjør det paa samme Tid muligt for den Enkelte i større Udstrækning at tilfredsstille de medfødte og tillærte Fordringer paa Velvære. Et slaaende Exempel paa Nytten af Arbeidsdelingen hentes sædvanligviis fra Knappenaalsfabrikationen. En med denne Fabrikation ubekjendt Arbeider kunde med al sin Flid næppe gjøre en Knappenaal om Dagen og sikkert ikke 20. Nu er Arbeidet deelt i 18 forskjellige Hænder, og selv i en mindre vel indrettet Fabrik kan en Arbeider gjøre 4800 Naale om Dagen.
Arbeidsdelingen tiltager med den stigende Civilisation, og jo videre denne Deling er drevet, desto større vil i Reglen den almindelige Velstand være. Denne Velstand, der nærmest bestaaer i en tilstrækkelig Tilstedeværelse af Livets materielle Goder, er en Grundbetingelse for høiere aandelig Udvikling. Derfor see vi Kunst og Videnskab blomstre yppigst der, hvor det materielle Velvære er meest almindeligt, ligesom paa den anden Side Sædernes Forædling ikke er mulig der, hvor Fleerheden stadigt maa kæmpe for det allernødtørftigste Udkomme.
Medens Arbeidsdelingen paa Grund af det større Udbytte, som ved Hjælp deraf tilveiebringes, letter Adgangen til almindeligt Velvære, gjør den tillige Menneskene saameget mere afhængige af hverandre indbyrdes og opfordrer dem stærkt til at slutte sig sammen, hvilket atter er en Betingelse for saavel aandelig som materiel Udvikling. Idet den Enkelte herigjennem lærer at indsee sin forholdsvise Afmagt og Nødvendigheden af Andres Hjælp, tilveiebringes en Følelse af Velvillie og en fornuftig Vurdering saavel af egne som af Andres Kræfter og disses Betydning for Samfundet i sin Heelhed, hvilket mægtigt bidrager til at fremkalde den Broderlighedens og Lighedens Aand, som mere og mere bliver vor Tids Særkjende.
Den Tid, da man foragtede Arbeidet og lod det udføre af Slaver og Trælle, ligger nu langt bag os, og hine Tilstande, hvor de Mange maatte trælle og slæbe for den Enkelte, ønsker næppe Nogen mere tilbage. Hvad vilde hine Tiders pragtfulde Mindesmærker, hvoraf saamange reistes under Slavens Suk og de ringere Folkeklassers Udsugelser, veie mod dem, som Nutiden reiser sig? Vore tusinde Mile af Jernbaner, vore prægtige Broer, vore Havne og Canaler, vore Telegrapher, vore mange nyttige offentlige Bygninger, vil ikke alt dette være Efterverdenen en kosteligere Arv og fortælle om den Kraft, der ligger i den frie Mands Arbeide.