281
til Vaaben efter almindeligt Opbud, s. Lov 1861 Inskriptionen
§§ 39, 40 (Lov 6. Marts 1869 § 5), men betegner dog i
Almindelighed kun den Undersaatterne ved Loven paalagte
Forpligtelse til en tidsbegrændset Krigstjeneste i Hæren
eller Søværnet i Overensstemmelse med de for disse
gjældende Planer, s. Lov 1861 §§ 8, 25, 26 (Lov 6. Marts 1869
§§ 4, 60, 62). [Da Værnepligtsloven hjemler den
Værnepligtige Ret til ganske eller tildels at frigjøre sig for sin
Værnepligt ved at stille en anden Mand i sit Sted, s. Lov
1861 § 26 f. (Lov 6. Juli 1867 § 7, Lov 6. Marts 1869 §59),
maa under Værnepligt ikke blot indbefattes den
Undersaatterne ved selve Lovene umiddelbart paalagte Forpligtelse
til Krigstjeneste, men ogsaa den i Medfør af Lovene for
en Anden overtagne Forpligtelse til Krigstjeneste, s. f. Ex.
Lov 1861 § 26]. Derimod maa fra Værnepligtens Begreb
udelukkes den Forpligtelse til Krigstjeneste, som ifølge
Embedsstilling eller Overenskomst kan paahvile en i Øvrigt
for Værnepligt frigjort Mand. Ei heller kan til Værne
pligten, der kun paahviler Undersaatten ligeoverfor Staten,
henregnes Forpligtelsen til at tjene i de i Kjøbstæderne
organiserede Borgervæbninger, Brand- og Politikorpser,
hvilken Forpligtelse ved Lov 1861 § 48 udtrykkeligt er
betegnet som en Kommunalbyrde, skjøndt den under visse
Forudsætninger kan medføre en egentlig Krigstjeneste og
skjøndt den kan medføre en Lettelse i Værnepligten, s.
Lov 1861 §48 (Lov 6. Marts 1869 §§ 47, 63). Derimod kan
man opfylde Værnepligten baade i Hæren, herunder ogsaa
indbefattet den bornholmske Væbning (Lov 6. Juli 1867
§§ 179—184) og den vestindiske Hærstyrke (Lov 6. Marts
1869 § 62), og i Søværnet (Lov 1869 §§ 4, 23), baade som
Frivillig (Lov 1869 §§ 4, 15, 38) og som Udskreven, ligesom
det endelig uden Tvivl ikke kommer i Betragtning, om den
Værnepligtige tjener som Kombattant eller ikke, s. Lov
1861 §§ 8, 25 (Lov 6. Juli 1867 §§ 7, 9, 30, mfl, Lov 1869
§§ 4, 19, mfl.).
