Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/207

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

VII. KAPITEL.

D
D

en Halvdel af Torospladsen, paa hvilken Tyren pludselig plumpede ind, lignede i et Nu et overfyldt Skibsdæk i Katastrofens Øjeblik.

Man hørte Skrig af Kvinder og Børn. Mødre værgede deres Smaa, hvis Øjne lyste af Rædsel, og Mænd, der næsten syntes mere forfærdede end Kvinderne, banede sig brutalt Vej mod Udgangene uden at ænse Hvin, Angstraab og Bønner.

Nede paa Pladsen stod Toros-Folkene et Par Minutter raadvilde paa den tomme Arena og stirrede efter den bortflygtede Fjende. Paa et og andet af de glatragede Ansigter spillede et Smil ved Synet af den Rædsel, der greb det Publikum, som ellers fra sit sikre Tilflugtssted overdængede Tyrefægterne med Haan, Spot og fornærmelige Tilraab, naar det ikke syntes, at man var rask nok til at sætte Livet paa Spil.

Og nu dette Billede af panisk Skræk og Fejg-