302
Uroligheder i Tiden efter Hertug Vilhelms Mord.
Men findes saadanne imellem dem, der ville underkaste sig den kanoniske Lovs Bod og Pine, da skulle de dømmes efter denne.
Det har sikkert ikke været alene hos de menige Krigere, at saadant Tilbagefald hyppigt fandt Sted; ogsaa Høvdingerne have vist sig vaklende i deres Tro, saaledes som vi snart skulle se. Der er al Grund til at antage, at den Tradition har Ret, ifølge hvilken Rollo uagtet sin Daab stillede sig venlig til Hedenskabet eller endog ofrede til de hedenske Guder.
Ved Rollos Død overtog hans Søn Vilhelm Magten og styrede klogt og retfærdigt, indtil han lumskelig blev dræbt ved en Sammenkomst med Grev Arnulf af Flandern paa en Ø i Somme (943). Vilhelm efterlod sig en umyndig Søn Rikard, født af en bretonsk Kvinde, som Vilhelm havde taget til Hustru paa dansk Vis. I Normandiet vare alle enige om at ønske Drengen til Hertug; derimod udbrød der alvorlig Strid, om man skulde tage Kong Ludvig eller Grev Hugo af Paris, Roberts Søn, til Overherre. Samtidig delte Befolkningen sig i et hedensk og kristent Parti; det første forstærkedes ved nyankomne Danske under en Konge Sigtryg. Kong Ludvig var ilet til Rouen, hvor den ophidsede Landbefolkning ogsaa strømmede sammen. Kongen maatte vise sig med Drengen paa Armen og give højtideligt Tilsagn om, at han skulde arve Magten. Grev Hugo havde imidlertid maattet kæmpe med Hedninger ved Evreux; mod andre, der vilde tvinge den unge Fyrste til at blive Hedning, maatte Kongen gribe til Vaaben. I denne Kamp blev Høvdingen Thurmod, der var faldet fra Kristendommen, saaret og Kong Sigtryg dræbtes. Kong Ludvig førte Drengen med sig til Laon.
Rikard saa dog snart Lejlighed til at flygte bort sammen med sin Opdrager Asmund. Nu udbrød store Uroligheder i alle normanniske Egne som ogsaa i Nabolandskaberne. En Høvding Harald siges at være kommen fra Normannernes Hjemland for at hjælpe sin Slægtning i Normandie; den normanniske Tradition lader det være Kong Harald (Blaatand), Svends Fader. Han landede ved La Dive, og Indbyggerne af Cotentin og Bessin stillede sig under hans Befaling; da Harald forlangte en Sammenkomst med Kong Ludvig, gav denne Møde i Bayeux. Her blev imidlertid Ludvig angrebet og maatte flygte til Rouen, hvor han toges til Fange og overgaves til Bernhard den Danske til Bevogtning. Harald lod alle Normandiets Indbyggere hylde Rikard, og efter at have sat Landets Borge og Byer i befæstet Stand og paabudt Overholdelse af Rollos Love,
