Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/327

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

303

En Hjælpeflaade hidkaldes fra Danmark.

drog han hjem til Danmark. Snart efter sluttedes der Forlig med de Franske om Kong Ludvigs Frigivelse, imod at andre Gisler stilledes i Stedet. Men Krigen havde haft den skæbnesvangre Følge, at Normannerne toge Grev Hugo til Overherre i Stedet for Kong Ludvig, og fra nu af var der knyttet et nøje Forbund mellem Normandie og Grevskabet La France. Rikard ægtede Grev Hugos Datter Emma, og da Greven døde, blev Rikard Værge for den unge Hugo, den senere Kong Hugo Kapet.

Mellem Hertug Rikard og Kong Lothar, Ludvigs Søn, kom det i den følgende Tid til en Række Fjendtligheder, hvorved Egnene ved Normandiets Grænse helt hen til Bretagne lede overordentlig. Grev Thibaud af Chartres havde med Hjælp af kongelige Tropper erobret Evreux (961). Normannerne faldt paa Hævntog ind i Landskabet omkring Chartres og brændte endog selve Byen. Hertug Rikard sendte Bud til Danmark om Hjælp, og en Flaade ankom, hvis Krigere i flere Aar hærgede og brændte. Omsider besluttede Thibaud sig til at give Evreux tilbage, og nu lovede Rikard at ville sende de hedenske Hjælpere bort. Han maatte foruden Betaling give dem Skibe og Fødemidler og desuden lade dem faa Lodser fra Cotentin, idet de agtede sig under Kong Gundered paa et Togt til Spanien; andre, der havde antaget Kristendommen, bleve dog tilbage og fik Jord i Normandie. Derpaa fandt en højtidelig Sammenkomst Sted ved Gisors ved Epte, hvor Kong Lothar, Hugo, Thibaud og mange andre gejstlige og verdslige Stormænd kom til Stede; en evig Fred blev svoret mellem Rikard og Kongen, der gave hinanden kostbare Gaver (966).

Paa de Tider vare Normannernes religiøse Forhold undergaaede en fuldstændig Forandring. Allerede Vilhelm havde været en ivrig og from Kristen, og hans Søn viste ved omfattende Gaver til Kirken, ved Stiftelse eller Fornyelse af Klostre, hvor alvorlig den kristne Tro laa ham paa Hjerte. Fra nu af var der knyttet et inderligt Baand mellem Kirken og den verdslige Magt i Normandie, hvorfor dette Hertugdømme igennem lange Tider skulde blive et Mønsterland for levende og virksom Kristendom, ligesom det ved sin Troskab mod Paven blev af den romerske Kurie taget i særlig Beskyttelse.

Rikards Hustru, Hugo den Stores Datter, var død barnløs, og Hertugen traadte i Forhold til Gunnor, en rig og dygtig Dame »af en berømt Slægt hos de fornemme Danske«. Forbindelsen var »efter dansk Skik«, og først paa sine Høvdingers udtrykkelige Bøn